Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 1653. 8,/18. Febr. Nr. 3.
men med England og angribe Danmark. Kaiser indrømmede, ai Mæglingen
var i Overensstemmelse med Alliancelrakiaten, men da den sikkerl ikke vilde
føre til noget og Danmark om 3 Maaneder alligevel maatie gde Hjælpen
og derved fornærme England, var dei bedre at benyile den øjeblikkeliqe
gunstige Lejlighed. Han siillede tillige Forslag om, ai Danmark skulde
laane eller leje Nederlandene en 15, 12 eller 10 Orlogsskibe, og da det
bestemt afsloges, foreslog han, at Danmark skulde udruste en 10 Orlogs
skibe og sende dem i Søen under Paasknd af at ville forsvare sine egne
Kgster mod de engelske Skibe. De Danske lovede at forebringe dette for
Kongen, skønl de riglignok mente, at det bedste vilde være, at Danmark
sad helt stille. Ien Memorial af 25.Aug.iil Kongen og Rigsraadet fore
slog Kaiser yderligere, at Kongen til egei Brug skulde udtage alle de
Varer, der fandtes i de i Havnen ved Christianshavn liggende engelske
Koffardiskibe. Generalstaterne vilde forsyne Kongen med de nødvendige
Penge dertil og af al Magt hjælpe ham med at afværge alle de Farer,
der kunde flyde deraf. Han foreslog ogsaa, ai man i al Hemmelighed
skulde begynde at forhandle om en offensiv og defensiv Alliance, hvortil
han havde Fuldmagt. De Danske udtalte dog straks stor Betænkelighed
ved ligefrem at anholde de engelske Skibe og tage Varernc ud af dem, da
Skibene jo havde betalt deres Told og derved faaet Ret til at besejle den
danske Konges Strømme; Skipperne havde ogsaa begivet sig til Køben
havn i god Tro.
Man havde i København ret vanskeligt ved at bestemme sig til noget
afgørende Skridt. Den næste Konference holdtes først den 9. Sept. De
Danske gjorde Undskyldning for, at det havde varet saa længe, men det
havde været nødvendigt for den danske Konge nøje at overveje Sagen,
baade af Hensyn til Faren fra Sverrig og af Hensyn til Faren for en
gelske Angreb paa hans ved Vesierhavet og Nordsøen liggende Lande.
Han maatte vide, hvad Sikkerhed Generalstaterne i saa Fald kunde give
ham. En offensiv og defensiv Alliance var det betænkeligt at slutte af
Hensyn til Spanien og Sverrig. Det bedste vilde derfor vist være, at
Kongen nøjedes med at udstede Forbud mod, at engelske Skibe førte
Krigsmunition eller Levnedsmidler gennem Sundet eller Bæltet, og opret
holdt Overholdelsen af dette Forbud med en Flaade. De Bekosininger,
der vilde medgaa til denne Flaade, skulde afkvittes i den Hjælp, Dan
mark efier Alliancetraktaten skulde yde Nederlandene, og blev de større
cnd denne, skulde Generalstaterne erstatte Kongen Differencen. Herimod
opponerede Kaiser dog. Den danske Konge burde give Afkald paa en
saadan Erstatning, da Generalstaterne iøvrigt bar Byrden af hele Krigen,
skønt den ogsaa føries til Bedste for Danmark. Kongen beholdt jo ogsaa
ved denne Ordning Subsidiepengene i sit eget Land og kunde anvende
dem Ul sin egen Flaade og til Forsvar af sine egne Kyster og af Passa
gen gennem Sundet, hvis Sikkerhed var en Belingelse for, at Nederlandene
kunde blive ved med at betale Redemptionspengene.
Trods store Beiænkeligheder fra dansk Side blev man den 11. Sept.
enig om et foreløbigt Udkast til en Alliancetraktat, som begge Parter
skulde forelægge for deres Herrer. Den danske Konge erklærede heri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
