Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 3. 1653. 8./18. Febr. 19
derne Lgbæk, Ham borfj og Bremen til at tillræde Forbundet, der skulde
vare, saalænge Englænderne blev ved med at besvære den fri Handel.
Ingen af Forbundets Deltagere maatte føre særskilte Forhandlinger med
England, og de skulde alle optages i den kommende Fred. — Samtidig
vedtog Generalstaterne at sende den ansete Diplomat Konrad von Beu
ningen Ul Sverrig for ligeledes at kreeve Hjælp af dette Land mod Eng
land i Henhold til Trakterne af 1640 og 1645 og for at arbejde for en
Alliance mellem Generalstaterne, Danmark og Sverrig.
Kaiser, der ankom til København den 13. Aug., havde den 16. Aug.
en Audiens hos Kongen, hvori han anmodede om Hjælp mod Englæn
dernes Overgreb og bad om at faa Kommissærer udnævnt til at forhandle
nærmere med ham. Man var i København i ikke ringe Forlegenhed
med, hvad man skulde gøre. Ved Eflerretningen om Udbruddet af Kri
gen mellem England og Nederlandene havde den danske Regering givel
Ordre til at sætte Flaaden i Beredskab 1 og lægge Soldater ind paa Kron
borg 2, og Rigsraadet var 27. Juli blevet indkaldt til et Møde den 11.
Aug. ’ Resident deVries’s Henvendelse angaaende Arrestation af de en
gelske Østersøskibe, der laa i Øresund, havde ogsaa ført til, at Regerin
gen ved Mellemmænd opfordrede 21 engelske Skibe, der laa ved Hel
singar og ventede paa Konvoj, til at sejle tilbage til København for al
være i større Sikkerhed for nederlandske Kapere. De 18 af Skibene gik
ogsaa tilbage til København, og da senere to af de tre Skibe, som blev
liggende ved Helsingar, blev opbragte af Nederlænderne, anmodede de
engelske Skippere seiv om Tilladelse til at lægge sig indenfor den gderste
Bom ved St. Anne Bro. Tilladelsen gaves naturligvis straks, men sam
tidig fik Lensmanden paa Kronborg Areni v. d. Kulda Ordre til at meddele
den nederlandske Resident, at Kongen ikke gerne saa saadanne Over
fald paa sine Strømme, hvorfor han maatte give de nederlandske Kap
tejner Ordre til at afholde sig derfrå. Hvis enten hollandske eller en
gelske Skibe søgle ind under Kronborg for at være i Sikkerhed, skulde
han i fornødent Fald forsvare dem*.
Til at forhandle med Kaiser udnævntes Kansler Kristen Thomesen
Sehested, Statholderen i København Joakim Gersdorff og Rigsraaderne
Kiels Trolle og Henrik Ramel. Den første Konference fandt allerede Sted
den 11. Aug., da der, som Kaiser skrev til dem, var periculum in mora,
og Kaiser gav her en vidtløftig Fremstilling af alle Englændernes Over
greb og fremsatte sin Begæring om Hjælp. I den meste Konference den
24. Aug. foreslog de danske Kommissærer, at den danske Konge i Over
ensslemmelse med Traktaten af 1649 skulde søge at rnægle mellem Neder
landene og England, og udlalte særlig deres Frggt for Sverrig. Der
kunde være al Grand Ul at formode, at dette Rige vilde slutte sig sam-
1 Miss. til Joak. Gersdorff 13/i 1652 (Sjæll. Tegn.). 2 Miss. t. A. Urup
12/: 16o2 (Sj. T.). 3 Sj. T. * Miss, t. A. v. d. Kuhla 9/s 1652 (Sj, T.).
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
