Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Nr. 4. 1653. 19. Marts.
og saaledes forandre det gamle fædrene Len til et helt nyt Len og tage
alt det, som Kongen og Hertugen havde forebragt paa Medet i Hamborg,
tilbage og erklære det for ubegrandet.
Med Hensyn til Harpstedt Amt var Forholdet efter Lippes Mening
ikke slet saa klart. Det havde oprindelig staaet under Greverne af Hoya,
der indtil 1520 havde været fri Rigsgrever og ikke underkastede nogen
Overhejhed. 1439 var Harpstedt blevet pantsal til Christiern Ps Fader
Grev Didrik af Oldenborg for 3650 Gl. og med den Betingelse, at Hoya
ved Indløsningen foruden Tilbagebetaling af Pantesummen skulde erstatte
de paa Pantel foretagne Forbedringer. 1483 erobrede saa Grev Henrik
af Schwarzburg, Ærkebiskop af Bremen og Biskop af Munster, Delmen
horst og Harpstedt og forenede dem med Munster Stift. Da Hertug Henrik
den yngre af Wolfenbuttel i 1520 tvang Greven af Hoya til at tage Grev
skabet Hoya til Len af ham, nævnedes Harpstedt ogsaa i Lensbrevet,
skont Greven af Hoya da slet ikke var i Besiddelse af det. Greverne af
Oldenborg hævdede dog stadig deres Panteret til Harpstedt. I 1460 og
1461 var Pantesummen blevet forhøjet med 3000 Gl. og endnu i 1534 og
1535 laanle Grev Anton I af Oldenborg Greven af Hoya yderligere 3000
Gl. med Pant i Harpstedt, saa at Pantesummen nu i alt var 9650 Gl.
Da Greven af Oldenborg saa ikke vilde laane mere, solgte Greven af Hoya
al sin Ret til Harpstedt til Biskoppen og Domkapitlet i Munster og over
leverede dem alle Dokumenler. I 1547 erobrede Greven af Oldenborg
Delmenhorst og Harpstedt tilbage aden nogensomhelst Hjælp fra Haset
Brunsvig-Lyneborgs Side. Delte havde heller ikke prolesteret, da Greven
af Hoya solgte Harpstedt til Munster, og overhovedet ikke brudl sig det
mindste om Harpstedt før 1582, da Huset Hoya uddøde. Hertugen af
Wolfenbiittel gjorde da Krav paa al indløse Harpstedt mod at betale
Pantesummen tilbage. Greven af Oldenborg hævdede dog sin Ret, og
først i 1599 fik Hertug Henrik Julius af Wolfenbuttel Greverne Johan
XVI af Oldenborg og Anton II af Delmenhorst til at tage Harpstedt til
Len, men forskellige Ting tydede efter Lippes Formening paa, at det var
skei ved Tvang. Huset Brunsvig-Lyneborgs Ret til Harpstedt kunde der
for være noget tvivlsom, men i alt Fald maaite det være forpligtet Ul ved
Indløsningen at tilbagebetale Pantesummen, erstatte de gjorte Forbedrin
ger og ligesaa de ved Erobringen 1547 foraarsagede Udgifter. DaPante
forholdet var stiftet, førend den oldenborgske Grevelinje deltes, maatte
den danske Konge og Hertugen af Gottorp stadig have deres Ret til Harp
sledt, naar Greven af Oldenborg døde.
Chr. v. der Lippe ønskede, at hans Betænkning skulde forelægges
de kongelige og hertugelige Raader paa deres forestaaende Møde ved
Landretten i Flensborg i Oktober. Dette skeie ogsaa. Samtidig forelagdes
en »historische Nachrichtungi af den oldenborgske Raad Johannes He
ring, hvori denne søgle at bevise, at Stadt- og Butjadingerland for 900
Aar siden var kommet under Greverne af Oldenborg, men senere havde
gjort Oprør og igen blevet underivunget. Ligeledes forelagdes en enten
af Johannes Hering eller Christian von Hatten udarbejdet vBerichi vom*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
