Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 1G53. 19. Marts. Nr. 4.
10,000 Rdlr. aarlig Indkomst, som Heriugerne af Brunsvig-Lyneborg
forlange for at opgive deres Krav paa Hjemfaldelse til dem af Stadtland
og en Det af Butjadingerland ved Grev Anton Giinthers Død, er man
bteven fortigt paa følgende Maade: Heriugerne af Brunsvig-Lyneborg faa
Stolzenau tilbage straks for 2500 Rdlr. i Rente og lade 1500 Rdlrs. Rente
falde. Om de resierende 6000 Rdlr. i Rente skulle erlægges i rede Penge
eller ved Pantsætlelse af et Amt, skal der forhandles paa næste Møde. Alle
Lenstjenester skulle hermed være afgjorte og bortfaldne. 5. Et nyt Møde
skal holdes 1. Nov. i Lyneborg, hvor begge Parier skulle møde med til
strækkelig Instruks. Forhandlingerne sluttedes den 16. Sept. 1
Kong Frederik III var bleven ret overrasket over de fra brunsvig
lyneborgsk Side fremsatte » uhørte* Fordringer og var ogsaa slærkt mis
fornøjet med, at han og Hertugen skulde sende deres Gesandter til Lyne
borg, hvilket han betragtede som krænkende for ham og Hertugen. Den
24. Sept gav han Kaj Ahlefeldt og Reinking Ordre til at konferere med
de gottorpske Raader og blive enig med dem om, hvad man skulde gøre.
Han sendte ogsaa Hertugen af Gottorp til videre Besørgelse en Skrivelse
til Greven af Oldenborg, hvori de, for bedre at kunne instruere deres
Gesandter, bad ham meddele, hvad han mente om Brunsvig-Lynebor
gernes Fordringer, og om han vilde sende Gesandter til Mødet den 1. Nov.
Da Kongen mente, at Brunsvig-Lyneborgerne baserede deres store For
dringer paa en altfor høj Ansæltelse af Indkomsterne af Stadd- og Butja
dingerland, ønskede de en specificeret Designation over hele Landet med
tilhørende Perlinentier og over Indtægterne, for at man kunde have noget
bestemt at gaa efter’2.
Ien Betænkning 8 af Didrik Reinking og Lic. Heim af 11. Okt. ud
lalte disse, efter en Konference med den gottorpske Kansler, sig for, at
man skulde gaa ind paa Mødet i Lyneborg, skøndt det nok kunde være
noget krænkende for Kongen og Hertugen at sende deres Gesandter 30
Mil bort ind i brunsvig-lyneborgsk Territorium. Det var imidlertid no
torisk, ai de brunsvig-Iyneborgske Hertuger, som de havde angivet, skulde
brage deres Raader paa samme Tid paa Kredsdagen, og Kongen og Her
tugen havde stor Interesse i al faa Sagen ordnet saa snart som muligt,
da Anion Gunther var 10 Aar gammel. Man maatte dog foreløbig af
vente Greven af Oldenborgs Resolution angaaende Stolzenau, Harpsledt
og Underforleningen. Hvis han gik ind paa Brunsvig-Lyneborgernes
Fordringer med Hensyn Ul disse 3 Punkter, var Hovedpunktei de for
Kaj Ahlefeldt og D. Reinking til Fr. III n/ø, 18/ø 1652 (med Protokol og
Bilag) (Oldenb. A II. Akt. vedr. Forh. med Br.-L.). 2 Fr. III t. K. Ahlefeldt
og D. Reinking 24/ø, t. Hert. Fr. af Gott. 24/9 165 2; Fr. III og Hert. Fr. t. Ant.
Gunther -% 1652 (Reger.-Kanc. i Gluckst., Oldenb. og Delmenh. 13, Nr. 103 —
05). 1 Oldenb. A II. Akt. vedr. Forh. med Br.-L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
