Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr, 4. 63
1653. 19. Marts.
langte 6000 Rdlr. i aarlige Intrader. Det var ganske vist at spænde
Buen højt fra brunsvig-lyneborgsk Side, særlig da deres Ret med Hensgn
til Forbedringer og Tilvæksl var saa slel fnnderet, at en retslig Kendelse
sikkert vilde gaa dem imod; men paa den anden Side var en Retsstrid
aliid farlig, da andre saa let kunde blande sig ind. Hellere end at ud
sætte sig for at miste et saa herligt Grevskab eller udsætte det for en
Krigs Ødelæggelser, maatte man betale nogle Penge. Den goltorpske
Kansler havde sagt, at Hertugen mente, at man nok kunde tilbyde en
50,000 Rdlr.
Imidlertid var Anton Gunthers Raad Christian von Hatten kommen
til Hertugen af Gottorp for at beklage sig over de haarde brunsvig-lyne
borgske Fordringer og over, at de vilde regne Ovelgonne og Fogediet
Schwey til Stadtland og kræve dem tagne til Len. Han kunde derfor
ikke godt sende den begærede Forsikring angaaende Ovelgonne, førend
Forhandlingerne med Brunsvig-Lyneborg var bragle til Afslutning. Han
vilde paa Grund af sin høje Alder gøre alt hvad han kunde for at faa
Sagen bilagt. I mundtlig Forhandling med Kaj Ahlefeldt udtalte Chr.
v. Hatten, at skønt Stolzenau indbragte langt mere, end Brunsvig-Lyne
borgerne vilde anslaa det til, omtrent en 14,000 Rdlr. aarlig, vilde Anion
Gunther dog nok opgive det for at faa Sagen ordnet og sine Allodial
arvinger sikrede, men den derudover forlangte Pengesum maatte Kongen
og Hertugen udrede. Anton Gunther vilde sende Gesandter til Modet i
Lyneborg og forinden lade sine Gesandter forhandle med de kongelige
og hertugelige Gesandter i Hamborg. Ahlefeldt, der indberettede sine
Forhandlinger med Chr. v. Hatten til Kongen, mente, at der ikke burde
ses paa nogle Tusinde Daler, hvis man kunde faa Sagen ordnet; han
mente, at man i fornødent Fald nok kunde gaa til en 60,000 Rdlr., men
man skulde se at faa Greven af Oldenborg til at udrede en Del deraf i
Betragtning af alt det, som hans Allodialarvinger fik. Ogsaa Hertug
Frederik af Gottorp udtalte sig for, at man skulde gaa ind paa Medet i
Lyneborg og paa at betale en Sum Penge 1.
I den Instruks 2, der 23. Okt. 1652 udfærdigedes for de kongelige og
hertugelige Gesandter, de samme som ved Forhandlingen i Hamborg i
Sept., fik disse Ordre til, saafremt Kredsdagen i Lyneborg allere.de var
forbi, at gøre et Forsøg paa al formaa de brunsvig-lyneborgske Under
handlere til at begive sig til Hamborg, men varede den endnu eller gjordes
der Vanskeligheder, skulde de straks begive sig til Lyneborg. De skulde
først, efter den med Christian v. Hailen trufne Åftale, i Hamborg holde
Hert. fr. III t. Fr. III 1 ‘/ 1o 1652 (med Chr. v. Hattens Proposition 18/io
(dat. b/io). (T. K. I. A. Breve fra Hert. Fr. III t. Kong Fr. III), K. Ahlefeldt t.
Fr. III 17/io 1652 (Oldenborg A II. Akt. vedr. Forh. med Br.-L.). 2 Reger.-
Kanc. i Gliickst., Oldenb. og Delmenh. 13, Nr. 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
