Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 1653. 1. Juli. Nr. 5.
ning. Paa Landdagen i Slesvig forelagdes den oldenborgske Deduktion
om Rastedt og Hude for Raaderne med Anmodning om at afgive Be
iænkning om de oldenborgske Prætensioner og om den saa ofte begærede
bedre Forsikring paa Grevskaberne i Tilfælde af Grevens Død. Ligeledes
æskedes deres Betænkning angaaende de sønderborgske Linjers Begæring
om Medsuccession i Oldenborg. I en udførlig Betænkning af 5. Okt. af
Raaderne Kaj Ahlefeldt, Casper v. Buchwaldt, Henrik Blome, Ditlev Åhle
feldt, Didrik Reinking, Reimar Dorn, Frans Stapel og Johan Heim.
gjorde disse Undskgldning for, at de paa Grand af de mange daglige
reislige Forhandlinger endnn ikke havde kunnet naa at affaiie et grun
digt Svar paa den oldenborgske Deduktion, men de mente doq, al man
navnlig paa Grundlag af de ved Forhandlingerne i Rensborg førte Proto
koller med gode Grunde kunde imødegaa de fra oldenborgsk Side fram
førte Paastande. En saadan grundig Gendrivelse skulde ogsaa snarest
blive opsat og sendt til Kongen. Men forøvrigt mente de, at Kongen og
Hertugen ikke gerne skulde indlade sig i nogen vidtløftig Skriftveksling
med Greven, der var en gammel følsom Mand, som ovenikøbet havde visi
Kongen og Hertugen den Høflighed at overlade Afgørelsen til dem. Det
vilde kun vække Uvilje og lægge Hindringer i Vejen for den begærede
Sikkerhed i lilfælde af Grevens Død. Det raadeligste vilde være, at man
ganske stille sendte en fortrolig Person til Greven for at tale ham til
Rette angaaende Rastedt og Hude og forhandle med ham om Sikker
heden. At sende et stort Gesandtskab vilde vække for stor Opsigt, og
Greven vilde nu engang gerne have alt holdt hemmeligt.
Det andet Spørgsmaal angaaende de sønderborgske Hertugers Med
succession i Oldenborg var meget vanskeligt, da de ire ældre Hertuger
af Glucksborg, Nordborg og Pløen var en Grad nærmere beslægtet med
Greven af Oldenborg end Kongen og det jo efier Retten vilde hedde, at
den nærmere beslægtede udelukkede den fjernere beslægtede; med Her
tugen af Gottorp stod de i lige Slægtskabsgrad, og her gjaldt saa Regien,
at lige i Grad succederede lige. Det kunde heller ikke nægtes, at de son
derborgske Hertuger nedstammede i lige Linje fra førsle Erhverver, Chri
siiern I, ligesom Kongen og Hertugen, førte samme Starnmenavn, Skjold
og Hjælm, førte 7 Hel af Grever af Oldenborg og i 164-2 af Kejseren
havde faaet en højtidelig Ekspektance paa Oldenborg ligesaa vel som
Kongen og Hertugen af Gottorp. De vilde derfor efter Grevens Død efter
al Sandsynlighed kunne gøre begrundede Krav gældende, som man ikke
kunde afvise med det Afkald, som Hertug Hans den yngre havde givet
Kong Frederik II, da delte Afkald, saa vidt de vidsie, kun gjaldt den
fædrene Arv, og da saadanne Afkald i det hele efter den strænge Ret
ikke kunde udstrækkes til andre Personer eller Arvegenstande end dem,
dei udlrykkelig var nævnt i dem, og i det ovennævnle Afkald var Olden
boi g slet ikke omtalt. Afkaldet skulde ogsaa i det Hele være slel ind
retlet. Man havde jo nok nu erhvervet en kejserlig Konfirmation af
Traktaten i Rensborg, og en saadan Konfirmation kunde i mange Hen
seender være nyttig og god, men den var dog ikke nok til at berøve den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
