Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 5. 1653. 1. Juli. 89
tredje Part dens efter guddommelig og menneskelig Ret, ja efter Naturen og
Blodet tilkommende Rettigheder. Selve Konfirmalionen stred ogsaa mod
den kejserlige Kapitulation om at overholde Rigets Fundamentallove og
Freden i Osnabruck, der udlrgkkelig fastsatte, at Kejseren skulde holde Fgr
sterne og Slænderne ved deres Rettigheder, Stand og Væsen og ikke kunde
berøve nogen hans Ret uden foregaaende Kendelse. De mente derfor, at
Kongen og Hertugen foreløbig ikke skulde lage noget Hensyn til Sønder
borgernes Anmodning, der endnu var for tidlig, men lade som ingenting
og slet ikke svare Greven af Oldenborg paa dette Spørgsmaal. Det gjaldt
nu først om at komme i Besiddelse af Grevskaberne efter Grevens Død.
Hvis saa til den 1id Hertugerne af Sønderborg vilde anlcegge Sag ved
Kejserhoffet, kunde Kongen og Hertugen forhandle som Besiddere og
overveje, om de skulde forhandle i Mindelighed med dem eller gaa Ret
tens Vej. De raadede dog til mindelig Forhandling, saafreml man da
ikke til den Tid kunde faa el bedre Fundament at staa paa 1.
Endnu medens Raaderne var samlede, kom Christian v. Hatten som
Gesandt fra Grev Anton Giinther, der mente, at en mundtlig Forhandling
snarere vilde føre til et heldigt Resultat end en vidtløftig Brevveksling.
Man drøftede med ham forskellige Muligheder for at yde Greven af Ol
denborg en Erstatning for Opgivelsen af Rastedl og Hude, som Kongen
og Hertugen var bestemt paa at ville beholde. Fra gottorpsk Side fore
slog man at udstrække Belalingen af de 2000 Rdlr., der i Henhold til
Ti aktaten af 19. Marts 1653 i 5 Aar aarlig skulde betales til Greven af
Oldenborg, til at gælde for Sønnen Grev Anton af Aldenburgs hele Leve
tid, og Didrik Reinking mente ogsaa, at det kunde være en acceptabel
Løsning, da det først og fremmest gjaldt om at faa hele Spørgsmaalet
bragt i Orden, seiv om man ogsaa skulde bringe nogle Ofre. Christian
v. Hatten fremkom med et andet Forslag, at Kongen og Hertugen skulde
beholde Rastedt og Hude, men til Gengæld overlade Grev Anton Giinther
nogle mindre Ejendomme, der laa meget belejligt for Varel Amt. Hertug
Frederik III henviste v. Hatten til Kong Frederik III, hvem han overlod
at træffe den endelige Afgørelse, da han seiv vilde kunne gaa ind paa
begge de gjorte Forslag 2.
Christian v. Hatten rejste derefler til Kongen, der gik ind paa det
Fr. III t. Raaderne i Slesvig 15/ø 1653 (Kone.); Raadernes Betænkn. 5/io
1653 (Orig.) (Oldenborg A II Akt. og Dok. vedr. den af det sønderborgske Hus
nedlagte Protest mod den mellem Kongen af Danmark, Hert. af Gottorp og
Grev Anton Giinther trufne Aftale om Successionen i Oldenborg og Delmen
horst). 2 Grev Ant, Giinther t. Fr. III og Hert. Fr. III 3/io 1653 (Oldenb.
A. I). D. Reinking t. Fr. III 7/10 1653 (Reger.-Kanc. i Gluckst., Oldenb. og
Delmenh. Pk. 11 12 Nr. 69). Hert. Fr. III t. Fr. III 16/ø, 19/io 1653 (T. K. I. A.
Breve fra Hert. Fr. III t. Fr. III).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
