Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 5. 1653, 1. Juli. 121
ohnbeerbten todesfall imcl seiner ehelichen descendenten zeit
lichen abgangk mehrgedachte Jahder-vogthey auf maass und
weise, wie mit dem alten district des ambts Varel hiebevorn
verglichen, dem Oldenburgischen lehen immediatement wieder
heimbfallen und mit demselben consolidiret werden solle; aller
massen wir die eventualsubstitution auf obgedachten fall bereits
werckstellig geraachet und ferner zu werck richten werden. Im
gleichen soll wohlgemeltes unsers freundtlichen lieben sohns
Ld. zu den allgemeinen reichsteurn und romerzuge wegen dieser
vogthey sein proportionirtes und verglichenes contingent als
acht guiden zu jeden romermonath beitragen und der grafschaft
Oldenburg abnehmen.
Dessen zu mehrer bekråfftigung haben wir dieses eigenhån
dig unterschrieben und mit unserm gråfflichen secretinsiegel zu
betriicken befohlen. Auf unserm haus Oldenburg am 26. Ja
nuarii anno 1662.
Anthon Gunther.
6.
1653. 26. Sept. (Kbhvn.). Traktat (,,Rescissionstraktat“) mel
lem Danmark-Norge og Generalstaterne i de forenede Neder
lande angaaende delvis Ophævelse af Redemptionstraktaten
af 29. Sept./9. Okt. 1649 og Tilbagevenden til Toldtraktaten
af 13. Aug. 1645; med dertil hørende Blakt.
Den 29. Sept. 1649 sluttede Redemptionstraktat, hvorved Sundtolden
for nederlandske Skibes Vedkommende afløstes med en fast aarlig Sum
af 140,000 Rdlr., havde ikke virket til rigtig Tilfredsstillelse for nogen
af Parterne og havde vakt en ikke ringe Misstemning hos andre Magter,
særlig England og Sverrig. I Nederlandene havde der straks gjort sig
stærk Utilfredshed gældende hos flere af Provinserne, der ikke var sgn
derlig interesserede i Handelen paa Østersøen og derfor ikke lagde nogen
Vægt paa den væsentlige Fordel for Nederlandenes Fragtfart, der vilde
følge af, at Traktaten fastslog Principet: Frit Skib gør fri Ladning, idet
ikke alene de nederlandske Varer, men ogsaa fremmede Varer, indladede
i nederlandske Skibe, slap fri for at betale Told i Sundet og dermed for
den Forsinkelse, som Toldeftersgnet altid forvoldte. Det havde først væ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
