Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 1653. 26. Sept. Nr. 6.
Besiddelser i Ostindien, som Kaiser paa den danske Konges Vegne havde
tilbudt Generalstaterne til Købs (jvfr. ovfr. S. 10), lamde tages som Af
drag paa Forskaddet. Da Charisius imidlertid ikke var instrueret om
den nærmere Form for Tilbagebetalingen, kunde Forhandlingerne fore
løbig ikke komme videre 1.
I Danmark var man absolut utilbøjelig til at gaa ind paa de neder
landske Forslag med Hensyn Ul Tilbagebetalingen af Forskaddet. Den
16. April 1653 fik Charisius Ordre til at meddele de nederlandske Kom
missærer, at Kongen opgav at faa Redemplionstraktaten ophævet, da
Generalstaterne ikke sgntes særlig stemte derfor og det heller ikke var
sikkert, at Ophævelsen vilde have den tilsigtede Virkning hos Kongens
Naboer. Ved at skulle svare Rente af Forskaddet vilde Kongen ogsaa
blive daarligere stillet end iidligere, aldeles bortset fra, at han i Øjeblik
ket vilde tabe meget ved Ophævelsen af Traktaten. Skulde selve Redemp
tionen falde bort, maatte ogsaa Redemptionstraktaiens Bestemmelser om
Kongens Vedligeholdelse af Fyrene ophæves, ligesaa Artiklen om den
hollandske Flaades Passage gennem Øresund til Østersøen, da Kongens
Naboer ogsaa tog Anstød deraf. Vilde Generalstaterne gaa ind herpaa
og nøjes med den foreslaaede Maade for Tilbagebetalingen af Forskaddet,
Betaling i visse Terminer og aden Rente med kongelige Obligationer
som Sikkerhed, skulde han tage det ad referendum 2. Samtidig sendte
Kongen en Skrivelse til Generalstaterne, hvori han meddelie dem, al han
vilde lade Redemptionstraktaten forblive i Kraft, da den 8. Februar 1653
sluttede Traktat med Kaiser indeholdt en Passus om, at de iidligere Trak
taters Bestemmelser om Handelen skulde blive i Kraft, og de foreslaaede
Vilkaar for Ophævelsen var ufordelagtige for ham, men han haabede
saa rigtignok, at de fastsatte Terminer for Betalingen af Redemptions
pengene vilde blive bedre overholdt end hidtiP
.
Generalstaterne, for hvem Redemptionstraktaten i Øjeblikkei var
særlig ugunstig i finansiel Henseende, ønskede dog, da det kom til Styk
ket, seiv at faa Traktaten ophævet og meddelte 16. Maj Frederik III, at
de efter nærmere Overvejelse af de af Charisius fremførle Grunde for
Ophævelsen var villig Ul at gaa ind paa Kongens Forslag, og for at
forekomme al Uorden, bevilgede de, at Kongen fra St. Hans Dag 1653
igen maatte opkræve Totd af alle nederlandske Skibe og deri indladede
Varer i Overensstemmelse med Kristianopeltraktaten af 13. Aug. 1645.
De haabede, at de nok skulde kunne komme overens med Kongen om
alle Enkeltheder ved Ophævelsen af Traktaten, og henstillede tit ham, om
1P
. Charisius t. Kansler Kr. Th. Sehested 28A 1653 (Holl C. P
. Chari
sius’s Kone. til Relationer 1651—54). 2 Fr. III t. Charisius 10A 1653;
Vibe t. Charisius 9A, 18A 1653 (Holl. C.). 3 Fr. III t. Generalst. ,0A 1653.
(Ausl. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
