Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Nr. 6. 1653. 26. Sept.
sendtes til Danmark, sendtes til Sverrig for at kræve Hjælp af dette
Land og for at virke for et Forbund mellem Danmark, Sverrig og Ne
derlandene, kom ikke af Stedet med sine Forhandlinger, og i Okt.—Nov.
1652 overvejede man i det svenske Rigsraad for Alvor et Angreb paa
Danmark i Forening med England for at oprette den Skade, man havde
af Redemptionstraklaten 1. Under disse Forhold besluttede den danske
Regering at soge ai faa den store Anstødsslen, som Redemptionstraktaten
var for et godt Forhold til Sverrig, rgddet afVejen. Kansler Kristian
Thomson Sehested talte først underhaanden med Kaiser om Sagen, og
den 4. Dec. 1652 anmodede de danske Kommissærer, der forhandlede
med Kaiser, officielt denne om at skrive til Generalslalerne angaaende
en Ophævelse af Redemptionstraktaten og en Tilbagevenden til Toldtrak
taten af 13. August 1645. Kaiser maatte dog erklære, at han ikke var
instruerei til at forhandle om denne Sag 2. Den danske Regering gav
saa samme Dag den danske Resident i Haag Peder Charisius Ordre til
at soge Avdiens hos Generalstaterne og under Henvisning til Nødvendig
heden af at holde godt Naboskab med alle Naboer og til de stadige Klager
over Redemptionstraktaten at erklære, at det ikke vilde være Kongen
imod, om Generalstaterne vilde lade Redemptionstraktaten falde og vende
lilbage til Kristianopeltraktaten. Under de nuværende Krigsforhold kunde
den efter Kongens Mening ikke være gunstig for Generalstaterne, og den
kunde ogsaa i Længden blive usikker for ham, seiv om han i Øjeblikket
havde mere Fordel end Skade af den s.
Den 5. Jan. havde Charisius ogsaa Avdiens hos Generalstaterne og
overgav en skriftlig Proposition i Overensstemmelse med den modtagne
Ordre, men først i Slutningen af Februar fik Kommissærerne Ifor de
danske Anliggender Ordre til at træde i Forhandling med ham om Sa
gen 4. Man erklærede sig fra nederlandsk Side villig til at gaa bort fra
Redemptionstraktaten, forsaavidt selve Redemptionen angik, men de øv
rige Artikler skulde blive i Kraft, og Danmark skulde straks tilbagebetale
det, der endnu resterede af det Forskud, som Korfits Ulfeldt i 1649 havde
faaet. Herimod protesterede Charisius straks, og de nederlandske Kom
missærer antgdede da, at det maaske ogsaa nok kunde ordnes saaledes,
at et større Beløb af Forskuddet afkortedes i de Redemptionspenge, som
allerede var forfaldne, men endnu ikke betalte, og at Resten hlev forren
tet og afdraget i Sundtolden med de i Redemptionstraktaten fastsatte
50,000 Gl. aarlig; derimod vilde Nederlandene ikke gerne tage kongelige
Obligationer for Pengene. Der var ogsaa løselig Tale om, al de danske
1P
. Vibe t. Charisius 27/u 1652 (Holl. C.). 2 Kaisers Legationsprot.
14/ia 1652 (Holl. C.). 8 Fr. III t. Charisius 4/ia 1652 (Holl. C.). 4 Afskr.
af Generalst. Resol. 15/i, 7s 1653 (Holl. C. P
. Charisius Acta Publ. (Danske) 1653—
54. Diverse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
