Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Nr. 7. 1654. 15. Sept.
Kong Karl I af England i hans Kamp mod Parlamentet. Christian IV
havde dog ikke vovet aabenlyst at lage Parti for Søslersønnen, og da
Parlamentets Hære stadig vandt mere og mere Ouerhaand, havde han
tilsidst af handelspolitiske Grande ansét det for raadeligsl al træde i et
godt Forhold til Parlamentet. Den 26. April 7645 sluttedes i København
mellem ham og Parlamentet en Handels- og Toldtraktat, og denne Trak
tat suppleredes i Aarene 1616 og 1647 med nye Overenskomster, som
nærmere fastsatte den Told, de engelske Købmænd skulde betale i Øre
sund, og den Skadeserstatning, som den danske Stat skulde gde forskel
lige engelske Købmænd (se Danm.-Norges Trakt. IV. 4-02 ff., 512 ff., 547
og 550).
Efter Karl Ps Henrettelse 1649 blev Forholdet mellem Danmark og
England atter mere køligt. Den danske Konge kunde heri kun se et
rent Kongemord, og hans Betragtning delles fuldtud af Rigsraadet og de
ledende Regeringsmænd. Da den engelske Republiks Magi imidlerlid
stadig steg, særlig efterat Cromwell var bleven den ledende Personlighed,
turde den danske Regering dog ikke lade Følelsen raade, saa meget
mindre som den var bange for, at der skulde finde en Tilnærmelse Sted
mellem den engelske Republik og Sverrig, rettet mod Danmark. Baade
i England og i Sverrig havde nemlig Afslutningen af Redemptionstrak
taien af 29. Sept. 1649 med Nederlandene vakt sior Forbitrelse. Da de
engelske Gesandler Oliver Sl. John og Walter Strickland i Maj 1651 send
tes til Nederlandene for at slutte en Union med detle Land, paalagdes
det dem udtrykkelig at føre Klager over Redemptionstraktaten, der bragle
den engelske Handel paa Østersøen, som var saa vigtig for England,
navnlig med Hensyn til at skaffe Materiale Ul Skibsbygningen, i Fare, og
særlig over Bestemmelsen om, at den danske Konge ikke maatte tilslede
nogen anden Nation samme Begunstigelse som Nederlandene, hvilket
bestemt stred mod den 3. Arlikel i den under 1. Juni 1646 mellem Dan
mark og Parlamentet sluttede Traktat. De to Gesandler skulde derfor
kræve Redemptionstraktaten ophævet, saafremt den engelske Stat ikke
skulde se sig nødsaget Ul at gribe Ul andre Midler for at befri sin Han
del fra de ødelæggende Baand, som Redemptionstraktaten lagde paa den 1.
Udstedelsen af Navigationsaklen i Økt. 1651 viste ogsaa, at den nye en
gelske Republik var bestemt paa at føre en kraftig Handelspoliiik. Eng
lands Holdning var saa meget farligere for Danmark, som Forholdet Ul
Sverrig ogsaa sladig blev køligere. Som allerede nævnl, saa man ogsaa
her med stor Uvilje paa Redemptionstraktaten. Hertil kom stadige og
bitre Stridigheder om de Certifikater, som de svenske Skibe efter Brømse
brofredens Bestemmelser skulde medføre, naar ikke hele Ladningen var
svensk, og endelig den Beskyttelse, som Dronning Christina ydede Kor
fils Ulfeldt.
1 James Geddes, The administration of John de Witt. I. 176 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
