Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 1654. 15, Sept. Nr. 7.
Under disse Forhold fandt Frederik III del i Slutningen af 1651
raadeligst at soge en Tilnærmelse til den engelske Republik og at faa
det gamle venskabelige Forhold genoprettet. Paa et i den Anledning til
1. Dec. 1651 sammenkaldt Rigsraadsmøde udbad han sig Rigsraadets
Betænkning om, hvorledes man skulde stille sig til den mægtige og far
lige Regering i England under Hensgn til den Fare, der truede baade
fra England og Sverrig. I sin Betænkning 4. Dec. udtalte Rigsraadet
sig for, at Danmark ligesom andre Magter skulde anerkende England
som en fri Republik, først ved en Skriuelse og siden ved en højtidelig
Ambassade, naar man af den, der overbragte Skrivelsen, havde faaet
Sikkerhed for, at Ambassaden vilde blive vel modtaget og respekteret. I
ei ngt Møde 6. Dec. vedtog Rigsraadet, at man skulde begære det gamle
Venskab fornget og Handelssamkvemmet fremmet. Til at gaa til Eng
land som Gesandler, foresloges Peder Reedtz og Erik Rosenkrantz1.
Til at overbringe den forberedende kongelige Skrivelse til den en
gelske Regering valgtes Henrik Villumsen Rosenvinge. Han skulde, naar
han først havde orienteret sig noget om Forholdene i London, søge Av
diens hos Regeringen og meddele denne, at han var Overbringer af en
Skrivelse, hvori Kongen af Danmark udlalte Ønsket om en Forisættelse
af det gamle venskabelige Forhold, og at Kongen snarest ventede en Er
klæring herpaa for at kunne sende ei højtideligt Gesandlskab til Eng
land. løvrigt skulde han se at skaffe sig saa god Besked som muligt om
den engelske Regerings Planer særlig med Hensgn til Generalstaterne og
Sverrig. Hvis han mærkede farlige Planer, skulde han søge ai modar
bejde dem, men ellers se at holde alt hen, saa der ikke blev afgjort noget,
før Kongens Gesandter kom. Saasnart han fik den engelske Regerings
Erklæring, skulde han sende den til Kongen, men seiv blive i London
for at kunne give Gesandterne fornøden Underretning om Forholdene,
naar de kom 2.
Paa den af Rosenvinge overbragte kongelige Skrivelse svarede det
engelske Parlament 13. April 1652, at det ligesom Kongen ønskede at
bevare del gamle Venskab og de gamle Forbund mellem Rigerne3. Den
27. April udfærdigedes Instruksen4 for Peder Reedtz og Erik Rosenkrantz.
De skulde for Parlamentet fremhæve Kongens Ønske om at forng det
gamle Venskab mellem Rigerne, der havde været til saa stor Fordel for
begge Parter. Da Forholdene i England nu var komne i nogenlunde
Ro, og da Kongen ogsaa havde overvundet de Besværligheder, som alle
nge Regeringer havde at kæmpe med, havde han nu sendt dem til Eng
1 Dsk. Mag. 3. R. IV. 130—34. 2 Instruks 19/ia 1651 f. Rosenvinge
(Dsk. Kane. Instruksbog 1613—69. Fol. 168 ff.). 8 Orig. (England A II).
Afskrift (efter Orig. paa Rosenholm) i England A II (E. Rosenkrantz’s og P
.
Reedtz’s Sendelse til England 1652).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
