Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1657. 17./27. Juni. 179
Nr. 9.
Modtagelsen af Kong Frederik IIPs Resolution af 12. Juli hele den neder
landske Flaade afgaa til Danzig. Afslulningen af selve Garantitraktaten
angaaende Hjælpen til Danzig trak lidt ad, da Frederik III den 16. Juli
var rejst til Norge for at faa sin Sen hgldet og først kom tilbage den
13. Ang. Den 16. Aag. underskreves Garantitraktaten (Nr. 8) 1. Ide
sidste Dage af Aagast sendtes 9 danske Skibe under Admiralerne Kri
stoffer Lindenov og Niels Helt til Øslersøen for at forstærke den hol
landske Flaade.
Der var saaledes na en Malighed til Stede for et krigersk Sammen
stød mellem Danmark og Nederlandene paa den ene og Sverrig paa den
anden Side. I de danske Regeringskredse, særlig hos Kongen og hans
nærmeste Raadgivere, beggndle der ogsaa at gøre sig en stærk Stemning
gældende for at bengtte Sitaationen, medens Karl Gustav var optaget af
Krigen i Polen, til at vinde det tilbage, som var tabt ved Freden i Brømse
bro. Konrad v. Beaningen, der spillede den største Rolle i det neder
landske Gesandtskab, ikke alene som Repræsentant for den mægtigste af
de nederlandske Provinser, Holland, men ogsaa paa Grand af sin livlige
og energiske Karakter, arbejdede i stærk svenskfjendtlig Retning. I sine
Breve til sin nære Ven, Johan de Witt, og til Magistraten i Amsterdam
fremhævede han stærkt den danske Konges Beredvillighed til na at gribe
til energiske Forholdsregler for at sætte en Grænse for Sverrigs ærger
rige Planer. Danmark havde en Hær paa 20,000 Mand foruden de
hverve.de Tropper. Men Forudsælningen for Danmarks Deltagelse i Kam
pen var, at Generalstaterne gdede virksom Hjælp. Nederlandenes og
Danmarks forenede Flaader kunde let hævde Herredømmet paa Øster
søen og ikke alene redde Danzig, men ogsaa berøve Sverrig dets Erob
ringer i Preussen. Man regnede i København dog ogsaa med Hjælp fra
anden Side. I Maj 1656 kom en Gesandt fra den russiske Czar, som
overbragte en egenhændig Skrivelse fra Czaren til Frederik III, hvori
denne opfordredes til at slutte Alliance med Rusland mod Sverrig. I Juni
og Juli drøftede Rigsraadet del russiske Tilbud, men turde dog foreløbig
ikke bestemme sig til at alliere sig med Rusland, særlig da man skulde
forpligle sig til ikke at slutte Fred aden Ruslands Samtgkke. For at
indlede nærmere Forhandlinger sendte man dog Major Herman Kaas
med den russiske Gesandt, da denne rejste tilbage til Rusland. Man
drøftede ogsaa Muligheden af at danne en stor Alliance mellem Dan
mark, Nederlandene, Rusland, Kejseren og Spanien mod Sverrig, og i
Rigsraadet udtaltes aabent, at Formaalei var at vinde de tabte Provinser
tilbage 2.
1 Den ratificeredes af Danmark 2. Sept. 1656, af Generalstaterne 27. Nov.
1656 (Orig. p. Perg. paa Hollandsk). 2 Fridericia, anf. St. S. 229 ff. Dsk.
Mag. 3. R. IV. 281 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
