Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 1657. 17./27. Juni Nr. 9.
Men netop i de samme Dage kom der Eflerretninger fra Polen, der
viste, at man ikke skulde bggge altfor trygt paa Generalstaterne, og at
v. Beuningens Anskuelser ikke deltes af de ledende Statsmænd i Neder
landene. De Forhandlinger, der i de sidste Maaneder vor førte i •Marien
bnrg og senere i Elbing mellem nederlandske Gesandter og Karl Gustavs
Repræsentanter, førte den 1. Sept. Ul Afslutningen af en Traktat mellem
Generalstaterne og Sverrig. v. Beuningen havde lige fra Marts, da Af
sendelsen af del nederlandske Gesandtskab besluttedes, protesteret kraf
tigl imod, al det fik Fuldmagi til at afslulte en Traktat paa Grundlag
af Traktaten af 16-’i0. Denne. Traktat var i Virkeligheden brudl af Sver
rig ved dels Oplræden under Krigen mellem Generalstaterne og England.
Dens ubetingede Forngelse vikle ogsaa være en Uret mod Danmark, der
nu var Nederlandenes mest paalidelige Forbundsfælle. Skulde man slutte
en Traktat med Sverrig, maalie dei være en helt ny med Optagelse af
Danmark og med Garanti mod Forhøjelse of Tolden. Johan de Witt
var dog ikke enig med v. Beuningen i denne Betragtning og seiv Pro
vinsen Hollands Repræsentanter besluttede enstemmig, at Traktaten af
1640 skulde beiragtes som fremdeles værende i Kraft, da en Tvivl herom
kunde medføre Uvenskab med Sverrig og man seiv efter en blodig Krig
kunde blive nødt til at vende tilbage til den 1. Det hjalp heller ikke, al
v. Beuningen senere indtrængende fremhævede, al Danmarks og Neder
landenes Handel vilde være ødelagt, hvis Sverrig fik Lov Ul at beholde
Preussen, og henviste til den uheldige Stilling, man kunde komme i, hvis
Danzig ikke vilde lade sig optage i Traktaten aden Polens Samtykke.
En defensiv Traktat med Sverrig kunde ogsaa føre Ul Forviklinger med
Rusland, da dette Land var i Færd med at bryde med Sverrig. Johan
de Witt holdt paa, at det vilde blive altfor vanskeligt at fordrive Sverrig
fra Preussen, og han vilde i det hele ikke gerne afvise en tilfredsstillende
Traktat med Sverrig, naar Danzig optoges derP.
Den almindelige Stemning i Nederlandene var i Virkeligheden og
saa bestemt mod en Krig med Sverrig, naar man blot kunde sikre den
nederlandske Handel i Østersøen mod Forstyrrelser og Toldpaalæg og
forhindre, at Danzig faldt i Sverrigs Hænder. Ogsaa Karl Gustav var
stemt for at naa Ul en Overenskomst, da han godt saa, hvor farligl el
Brud med Generalstaterne kunde blive for ham. Det Punkt, der voldte
størst Vanskelighed, var Danzigs Optagelse i Traktaten. Herimod kæm
pede man fra svensk Side, men det var netop et af de vigtigste Punkler
for Nederlænderne. Man blev tilsidst enig om, at Staden aden videre
skulde oplages i Traktaten og at Karl Gustav sli-aks skulde indsiille alle
1 Beuningen t. Witt 12/s, 15/s 1656; Witt t. Beuningen 24/s, S1/s 1656 (Fri
dericias Afskr,). 2 Beuningen t. Witt 6/s, 9/s, I3/s 1656; Witt t, Beuningen
lo/8, V» 1656 (Fridericias Afskr.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
