Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 9. 1657. 17./27. Juni. 181
Fjendlligheder mod den. Nederlænderne opnaaede ved Traktaten ai
blive behandlede som den mest begunsligede Nation; indførte Sverrig nye
Toldpaalæg, maatle disse ikke blive strængeve for Nederlænderne end for
Svenskerne seiv, dog undtoges visse svenske Handelskompagnier, der
havde særlige Privilegier. Sverrig lovede endvidere ikke at paalægge
Told i Havne, der ikke tilhørte Sverrig, medmindre det kunde faa Til
ladelse dertil af vedkommende Fyrste eller By \
Traktaten i Elbing var en stor Skuffelse for den danske Regering.
Kong Frederik III havde den 10. Sept. tilsendt Rigsraadet en Proposition,
hvori han udbad sig dets Betænkning om de paatænkte Traktater med
Rusland, Sverrig og Nederlandene, og forespurgte Rigsraadet, om det
ikke fandt det raadeligi at ruste sig noget mere end sædvanligt, da de
Naboer og Stater, som man skulde forhandle med, havde Vaaben i Hænde
og derfor kunde optræde med mere Myndighed end Danmark, der var
uforberedt. Han og hans nærmeste Raadgivere syntes herefter at være
lilbøjelige til en mere krigersk Optræden. Rigsraadet, der overvejede
Propositionen under Indtryk af Meddelelsen om Elbingtraktaten, raadede
dog til en mere fredelig Politik. Elbingtraklaten viste, at man ikke
kunde vente nogen synderlig Støtte fra Nederlandene. Man burde der
foi arbejde paa at faa Stridighederne med Sverrig jævnede, sikre sig
ved en Garantitraktat med Nederlandene og ikke foreløbig binde sig
overfor Rusland. Paa Grand af alle Stænders store Fattigdom fraraa
dede Rigsraadet ogsaa bestemt at sætte sig i store Udgifter Ul Hvervnin
ger nu henimod Vinteren. Frederik III var ret misfornøjei med Rigs
raadets Svar, men maatte for Øjeblikket indtage en afventende Holdning 2.
Det, han foreløbig rettede sine Bestræbelser mod, var at forhindre,
at Generalstaterne ratifcerede Elbingtraktaten. Saasnarl de danske Kom
missæren af de nederlandske Gesandten havde faaet en Kopi af Trak
taten meddelt, henvendte de sig til disse med stærke Klager over, at Trak
taten var bleven sluttet saa hurtigt, uden den danske Konges Vidende og
Samtykke, skønt begge Panter tidligere havde lovet ikke at slutte nogen
Iraktat med Sverrig uden den anden Parts Vidende og Samtykke og
siden havde sluttet en Garantiliga til Beskyttelse for Danzig. Traktaten
var ogsaa i flere Henseender ufyldeslgørende. Man vidste slet ikke, om
Danzig af Hensyn til sin Overherre, Kongen af Polen, vilde indtages i
lraktalen. Man maatte ogsaa have Klarhed over, om Ordene »salva
atque Integra fide, quam prædieta eivitas regi Poloniæ debet*, berettigede
yen til fremdeles at understøtte Polen mod Sverrig. Traktaten sikrede
saaledes slet ikke Danzig og dens Beslemmelser om Handelen i Østersøen
Traktaten i Elbing er trykt: Aitzema, anf. St. VIII. 569 ff. Jvfr. Carl
a"f’ St S’ 111 2 Dsk- Mag. 3. R. IV. 291. Fridericia, anf. St.
S. 231 f., 234 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
