Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 1658. 26, Febr. Nr. 13.
Ove Jmil naaede efter store Besværlighedev Ul Karl Gustav den næste
Morgen, men opnaaede intei. Om Horgenen den 15. Febr. var de danske
Kommissærer ogsaa komne tilbage Ul København, og i Lobel af Dagen
førtes der indgaaende Forhandlinger mellem dem, Kongen og dp faa i
København værende Rigsraader, om man skulde fortsætle Forhandlin
gerne eller vove den sidste Kamp bag Københavns Volde. Hvad der i
ikke ringe Grad bidrog Ul at nedslaa Modet var, at man var helt af
skaaret fra Omverdenen og ikke vidste, om der kunde paaregnes nogen
Hjælp udefra. Ditlev Ahlefeldt var sendt Ul Berlin for at fremme Ud
førelsen af Traktaten af 30. Okt.1657 mellem Danmark og Brandenborg
og ogsaa skaffe. Hjælp fra Polen og Kejseren. Men man var ganske
uden Efterretninger fra ham og vidste slet ikke nogel om, at Traktaten
mellem Kejseren og Brandenborg om fælles Krig mod Sverrig allerede
var afsluttet. Alle Depescherne fra Ahlefeldt, hvori denne paa det mest
indlrængende raadede til ikke at slutte Fred, men holde ud, da Hjælpen
var nær, opsnappedes af Svenskerne. Resultatet af Overvejelserne blev
under disse Forhold, at man besluttede at fortsætte Forhandlingerne, og
Meadowe sendtes om Aftenen til Karl Gustav for at udvirke en kort Vaa
benstilstand. Karl Gustav gik ogsaa ind paa at lade Hæren ligge stille
nogle Dage, saafremt de Danske alvorligt vilde stræbe efter Fred og føre
Forhandlingerne hurtigl.
Den 16. Febr. afrefste Gersdorff og Skeel Ul Torslundemagle, hvor
de havde Avdiens hos Karl Gustav. Dereftcr begav de og de svenske
Kommissærer, Korfits Ulfeldt og Sten Bjelke, sig Ul Taastrup, hvor For
handlingerne skulde føres. De danske Kommissærer havde Ordre til at
slutte Freden paa saa gunstige Betingelser som mnligt, særlig med de
mindsl mulige Afstaaelser i Norge. Frederik III nøjedes ikke hermed,
men sendte endnu en Gang Ove Juul til Karl Gustav for at bevcege denne
til al nedstemme sine Fordringer og for at foreslaa en mundtlig Samtale
med Frederik III. Dette førte dog ikke Ul noget. Siden sendtes Ove Juul
Ul Taastrup for at deltage i Forhandlingerne. Han havde navnlig Ul
Formaal ved forskellige Løfter at stemme Korfits Ulfeldt gunstigt for
Danmark. Saafremt denne kunde bevare Trondhjem Len og Bahus
Len for Danmark, vilde Frederik III forlene ham seiv med Trondhjem
Len paa Livstid og hans Søn med Bahus Len, ligeledes paa Livstid, og
lade all Uvenskab mod ham falde.
Forhandlingerne i Taastrup i Dagene 16.-18. Febr. blev rei vanske
lige. Man blev efter nogen Strid enige om, at begge Parier skulde give
Afkald paa alle Traktater, der kunde være Ul Skade for den anden Part,
og ligeledes forpligte sig Ul ikke at hjælpe hinandens Fjender. Imod
Fordringen om, at Danmark skulde hindre fremmede Orlogsskibes Pas
sage gennem Sundet og Bæltet, gjorde de Danske, ligesom ved de tid
ligere Forhandlinger, gældende, at det var ganske unmligl for Danmark,
særlig nu, da det blev saa stærkl svækket. Danmark kunde kun love al
forhindre del saa vidt muligi. De Svenske lod sig ogsaa tilsidst nøje
med denne Formulering af Artiklen. Fra svensk Side stillede man nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
