Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Nr. 13. 1658, 26. Febr.
ligesom ogsaa i Vordingborg, Fordring om, at alle Fanger, baade mili
tære og civile, skulde ransonere sig af Fængslet, men opgau dog tilsidst
denne Fordring og gik ind paa, at alle Fanger skulde løsgives uden
Ranson. At Brømsebrotraktaten skulde forblive i Kraft, forsaavidt den
ikke ændredes ved denne Traktat, var begge Parter enige om. Ligesaa
om, at Optagelse af andre i denne Traktat kan kunde ske med begge
Kongers Samtykke.
Derimod gav de svenske Fordringer om Landafslaaelserne Anled
ning til stor Strid. Ulfeldt havde allerede i Vordingborg ladet de Danske
vide, at naar de klagede over de uhørt haarde Betingelser, var det ganske
uden Grund. Sverrig var ved dei danske Overfald blevel tvunget til at
givc Slip paa sine Erobringer i Polen og Lifland og lade sine Forbunds
fæller der i Slikken. I Taastrup fremhævede Bjelke, at Danmark ved at
bryde Brømsebrotraktaten og benytle Sverrigs vanskelige Stilling til el
Overfald, seiv havde forskyldt de haarde Betingelser. Det, Sverrig nu
gjorde, var kun at sikre sig mod fremtidige Angreb, saaledes ved at for
lange Trondhjem Len, hvorfra de fleste Indfald i Veslergotland altid
var sket. Sundet var ogsaa den naturlige Grænse mellem Danmark og
Sverrig. De Svenske havde straks paa Forespørgsel af Terlon erklæret,
at de vilde lade Fordringerne paa Pinneberg, Island og Færøerne falde
og eventuelt ogsaa give efter i andre Pankter, hvis Sverrig fik fornøden
Sikkerhed. De Danske tilbød efter kort Forhandling Afstaaelse af Skaane,
Hatland, Blekinge og Bahus Len, men Svenskerne forlangte tillige Trond
hjem Len og Bornholm. Bjelke lovede tilsidst, at han vilde anbefale
Karl Gustav at gaa ind paa, at Trondhjem Len blev afstaaet til Sverrig
paa de samme Betingelser som Halland var afstaaet i Brømsebrotrak
talen, altsaa paa 30 Aar og mod Erstatning i andet, der var ligesaa
godt, naar det skulde leveres tilbage. Den engelske Gesandt foreslog Af
staaelsesliden sat til 10 Aar. Med Hensyn til Certifikaternes Åfskaffelse
for svenske Skibe i Sandel fastholdt de svenske Kommissærer deres tid
ligere Standpunkt, skønt Gersdorff hævdede, at saa vilde hele Verden
sejle under svensk Flag, hvorved Danmark vilde blive berøvet dets Hoved
indlægtskilde. Sten Bjelke bragle ogsaa Spørgsmaalel om Satisfaktion
til Hertugen af Goiiorp paa Bane, skønt Hertugens Gesandter endnu
ikke var mødte, og meddelte, at Hertugen krævede: Afstaaelse af Svab
sted, Ophævelse af Fællesregeringen og af Slesvigs Lensforhold til Dan
mark samt Skadeserstatning. Gersdorff forlangte dog dette Spørgsmaal
udsat til den gottorpske Gesandts Ankomst.
Ulfeldt rejste derefter lit Karl Gustav for at aftægge Beretning. Da
Forhandlingerne genoptoges den meste Dag, 17. Febr., anmodede den
engelske Gesandt de svenske Kommissærer om at indskrænke den Tid, i
hvilken Trondhjem Len skulde blive under Sverrig, til 10, allerhøjsi 50
Aar. De svenske Kommissærer fastholdt dog de 30 Aar og efter disses
korløb Erstatning for Trondhjem Len af samme Værdi, saaledes som
det 1645 bestemtes med Hensyn til Halland. Ulfeldt skærpede yderligere
Betingelserne, idet han lilføjede, at de danske Kommissærer nu maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
