Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 1658. 26. Febr. Nr. 13.
næste Dog. De foreslog en lidt anden Ordning med Hensgn Ul Røm
ningen af de af de svenske Tropper besaite Landsdele og Overleveringen
af de Lande, den danske Konge skulde afstaa. De begærede Cessions
breve skulde slraks blive udfærdigede. Derimod vilde man først stille de
2000 Ryttere og 2000 Fodfolk, naar den svenske Armé drog nd af Lan
det, senest ved April Maaneds Udgang. Ved at sende Ove Juni til Karl
Gustav seiv opnaaede Frederik III, at denne opgav sin Fordring paa de
2000 Mand til Fods, men de 2000 Rgtlere skulde stilles, inden den svenske
Armé forlod Sjælland, hvilket skulde ske inden den 26. Febr. Fra dansk
Side søgte man dog stadig ai faa Overleveringen af Rgtterne udsal Ul et
senere Tidspunkt. Ligeledes vilde de danske Kommissærer ikke afgive
nogen bestemt Erklæring om Salisfaktionen Ul Hertugen af Goltorp, som
Svenskerne igen bragte paa Bane. De gjorde gældende, ai Fællesrege
ringen ikke kunde ophæves uden Ridderskabets Samtykke, og at Rens
horg var altfor meget som Skadeserstatning. Karl Gustav begyndte al
blive urolig, da Ef ter retning erne fra Vdlandet stadig lød mere truende.
Del danske Rigsraad udtalte sig dog paa en Forespørgsei af 22. Febr.
fra Kongen for at gaa ind paa det fra svensk Side opstillede Forslag til
Fredens Udførelse og at stille de 2000 Ryttere straks, da det gjaldt om
saasnarl som muligt at faa den svenske Hær ud af Landet. De danske
Kommissærer lovede da , at de 2000 Ryttere skulde blive leverede ved
Køge Kro den 2b. Febr. Derimod holdl de fast ved kan at ville forhandle
med Hertugen af Goitorps egne Gesandler om Salisfaktionen til denne,
da Svenskerne ikke kunde fremvise nogen Fuldmagt fra Hertugen. Om
dette sidste Spørgsmaal forhandledes de følgende Dage. Sten Bjelke
mente, at Danmark nok vilde gaa ind paa de opstillede Fordringer med
Undtagelse af Afstaaelsen af Rensborg, men seiv om det ikke skeie, holdt
han det dog for bedsl at slutte Freden for at faa de skaanske Fæstninger
overleverei. Havde man først dem, fik Hertugen nok siden sin Satisfak
tion. Kong Frederik III søgte ved at sende Hertug Ernst Gunther af
Sønderborg til Karl Gustav seiv at faa denne til at henvise Spørgsmaalel
om Hertugen af Gottorps Fordringer til senere særskilt Forhandling med
denne. Da man foreløbig ikke kunde blive enig, foreslog den engelske
Gesandt Meadowe, at Spørgsmaalel om Salisfaktionen til Hertugen af
Gottorp, som i Fredspræliminærerne bestemt, skulde afgøres ved særskilt
Forhandling mellem den danske Konges og Hertugens Kommissærer, dog
skulde denne Sag være ordnet, inden den svenske Hær rømmede Jylland.
Dette Forslag bifaldt Karl Gustav den 23. Febr. Ligeledes vedloges samme
Dag et af de Svenske opsat Forslag angaaende Landenes Overlevering
og Rømning, hvorefter disse skulde være endt den 1. Maj.
Den 2b. Febr. udstedies de af de svenske Underhandlere krævede
Cessionsbreve paa de afstaaede Landsdele (B). Samme Dag fandt ogsaa
Overleveringen af Rytterne Sted. Efter de af Officererne indleverede
Ruller skulde de Afdelinger, der overleveredes, udgøre 2692 Mand, men
dels svarede den virkelige Styrke langtfra dertil, dels deserterede paa
Vejen til Køge mange af Rytterne , saa der i Virketigheden kun overleve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
