Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
Nr. 13. 1658. 26. Febr.
redes 936 Ryttere. Frederik III segle al faa Karl Gustav til at erklære
sig tilfreds hermed, men denne krævede, at Tallet siden skulde kom
pletteres.
Imidlertid hande man fra begge Sider opsat Udkast til den endelige
Traktat. Disse afveg dog i flere Punkler nogel fra hinanden. Den hol
landske Gesandt Konrad v. Renningen segte ogsaa at lægge Hindringer
i Vejen for Fredslulningen ved at stille Danmark en nederlandsk Hjælpe
sending i Udsigt i Lebet af lb Dage og ved at protestere mod de Arlik
ler i Freden, der paabød, at ingen af Parterne maatte hjælpe den anden
Parts Fjender, og at ingen fjendtlige Orlogsskibe maatte passere gennem
Øresundet og Bællet til Østersøen, da disse Bestemmelser slred mod Dan
marks Traktater med Nederlandene. Ien Konference den 25. Febr. lyk
kedes del dog saa nogenlunde at komme til Enighed. Der var nogen
Strid om. hvad Trondhjem Len omfaltede. De Svenske gik ind paa, at
Vardøhus Len og Nordlandene ikke skulde regnes dertil; til Gengæld
maatte de Danske indrømme, at Romsdalen hørte under Trondhjem
Len. Den væsentligste Strid stod om de Privilegier og Reltigheder, der
skulde indrømmes Indbgggerne i de afstaaede Landsdele, og om de Do
nationer af Løsøre, som Karl Gustav havde givet sine Officerer og andre
før Præliminærfreden i Taastrup. De Svenske havde i deres Udkast ved
forskellige Indskrænkninger 1 i Realiteten søgt at ophæve det i Prælimi
nærfreden givne Løfte med Hensgn til Privilegierne. Den anden For
dring om Donationerne var noget helt nyt. I det første Punkt maatte de.
svenske Kommissærcr give efter, i del andet de danske. Den 26. Febr.
kunde breden (A) underskrives. Efter Underskrivelsen af selve Freden
fremsalle de svenske. Kommissærcr endnu et Par Fordringer, som de
Danske maatte gaa ind paa. Den ene angik Salisfaklion til Generalma
jor Ebbe Ulfeldt for hans Fordringer, den anden Overstrygning af de
for Sverrig fornærmelige Tapeter. Ångaaende disse lo Punkter maatte
Gersdorff og Skeel den 27. Febr. udstede en særskilt Deklaration (Gt.
Straks efter Fredens Undertegnelse havde Frederik III sendt Ove
Juni til Karl Gustav, der da opholdl sig i Ringsled, for al anmode ham
om at udsæiie Rømnlngen af de skaanske Fæslninger, indtil de svenske
hopper havde forladt Sjælland, da del var umuligt al overholde de fast
satle Frisler for de skaanske Fæstningers Rømning og det vilde volde
sloi e \ anskeligheaer at skaffe Proviant til de svenske Tropper paa Sjæl
land, der paa Grund af Tøvejr maaske ikke saa snart kunde komme bort,
og tillige til Tropperne fra de rømmede skaanske Fæslninger. Dog vilde
Fi ederik III straks overlevere Helsingborg Slot og Fæstning. Karl Gustav
beh agtede denne Anmodning som et Forsøg paa al bryde Freden og gav
Der skulde udover det i Præliminærfreden vedtagne tilføjes; saafremt
de ikke stred mod Kronens Interesse og andre Undersaatters Gavn ogVelfærd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
