Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 15.
266 1658. 12. Maj
man derfor med at kræve dette Spørgsmaal henvist til en Konference
mellem Kongen og Hertugen.
Angaaende Suveræniteten for Hertugen og hans mandlige Linje og
Afstaaelsen af Svabsted Amt og Kapitelsgodsei havde Frederik III 3. April
cesket Rigsraadels Betænkning. Delte svarede næste Dag, at Striden om
Svabsted Amt burde henvises til en Voldgiftskendelse. Tilkendte denne
mod Forhaabning Hertugen Halvdelen af Amtet, kunde Resten overdra
ges til ham i en vis Aarrække som Erstatning for lidt Skade. Hvis man
ikke vikle gaa til en Voldgiftskendelse, kunde man overdrage Hertugen
og hans mandlige Linje den ene Halvdel, men ikke det hele. Suveræni
teten kunde kun indrømmes Hertugen, hvis den højeste Nød krævede det,
men hellere end at beholde den svenske Armé i Landet, maatte man lade
Hertugen og hans mandlige Linje faa baade Svabsted Amt og Suveræni
teten. Den 10. April sendte Frederik III Rigsraadet en ny Skrivelse,
hvori han udtrykte sin Beklagelse over, at man blev nødt til at ind
rømme Hertugen Suverænilet for hans Del af Slesvig, men da Fælles
regeringen nu bibeholdtes, maatte efter hans Mening ogsaa den konge
lige Linje have Suveræniteten over sin Del, da den som den ældre Linje
ikke godt kunde stilles ugunstigere end Herlugens Linje. I sit Svar her
paa 11. April udtalte Rigsraadet, at del ansaa det for det bedste, om
Kongen vilde bestemme sig til fremdeles at beholde sin Del som Konge,
da del jo var muligt, at Tiderne kunde ændre sig saaledes, at man en
gang kunde faa det tilbage, som man nu indrømmede Hertugen og hans
mandlige Linje, men mente Kongen ikke at kunne indrømme Hertugen
Suverænitet, medmindre hans egen Linje fik det samme, vilde Rigsraadet
i Betragtning af de vanskelige Tider give sit Samtykke dertil; dog knyt
iede Rigsraadet visse Betingelser dertil: Saafremt den til Hertugen af
staaede Suverænitet igen kom tilbage til Riget, skulde den kongelige Lin
jes Suverænitet ogsaa ophøre. Rigets Grænser skulde forblive ufoi an
drede. Hverken Kongen eller Hertugen maatte slutte Alliance mod Riget,
ej heller paalægge ny Told til Skade for Indbyggerne. Den afslaaede
Højhed maatte ikke afstaas til nogen anden, og Afstaaelsen maatte ikke
prcejudicere Rigets Højhed over det til Riberhus, Møgeltønder og KoT
dinghus Len samt Ribe Kapitel liggende Gods. Kongen svarede herpaa
19. April, at han helst saa, at Suveræniteten og Svabsted Amt kunde be
vares for Riget og hans Efterkommere. Hvis Rigsraadet vilde bestemme
sig til ikke at afstaa dem, vilde han ogsaa sætte Krone og Scepter og
alt hvad han ejede, ja Liv og Blod ind paa at bevare dem, men i Be
tragtning af de af Rigsraadet anførte Grunde vilde han ogsaa gaa ind
paa at afstaa dem, hvor ugerne han end gjorde det. Men i saa Tilfælde
maatte han ogsaa have Suveræniteten for sin Linje 1.
1 Rigsraadsbreve, Fase. 62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
