Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 15. « 1658. 12. Maj. 265
legier. Enten maalte Adelen regeres af én Herre eller af de to i Fælles
skab. Åhlefeldt fremførte ogsaa stærke Klager over, at Hertugen i den
sidste Krig ikke, som del var hans Pligt, havde understøtiet Riget.
I de følgende Dage vekslede de lo Parler forskellige skriftlige Ind
læg angaaende Hertugens Besværinger, uden at de kom hinanden nær
mere. Samtidig ’forhandlede de med de mæglende Gesandter Terlon og
Meadowe. Disse mente, at Gottorperne maalte være tilfreds, hvis de
kunde opnaa de tre i Roskilde omtalte Punkter. Heraf vilde dog Fælles
regeringens Ophævelse møde stærk Modstand hos del slesvig-holstenske
Ridderskab. Da man ikke kom videre ad den Vej, foreslog de svenske
Gesandter, at baade de to stridende Parter og Mæglerne skulde møde hos
dem til en mundtlig Forhandling den 7. April. Paa Mødet gjorde Bjelke
opmærksom paa, al Terminen for Forhandlingernes Tilendebringelse
nærmede sig med stærke Skridt. Åhlefeldt hævdede paang, at Striden
mellem Kongen og Hertugen maatte afgøres paa den i Unionen fore
skrevne Maade. Herimod protesterede naturligvis baade Gottorperne og
Svenskerne, og Bjelke erklærede, al Forhandlingerne skulde være endte
inden 2. Maj og derfor kun kunde føres her med Mæglerne som Dom
mere. Forhandlingen endte med, at Åhlefeldt erklærede, at han ikke
vidste, om Frederik III vilde gaa ind herpaa, hvorefter han og Henrik Rant
zaa forlod Mødet. Kielman udtalte derefter, at Hertugen nok vilde være
tilfreds, naar han kunde faa Suveræniteten og hele Svabsted Amt med
det slesvigske Domkapitel. Coget mente dog ikke, at Hertugen skulde
lade den øvrige Satisfaktion falde.
Meadowe forhandlede derefter med Frederik III og meddelte siden
de gottorpske Kommissærer, at Kongen, saa vidt det stod Ul ham, nok
vilde indrømme Hertugen Suveræniteten, Fællesregeringens Ophævelse og
Halvdelen af Svabsted Amt, men videre vilde han heller ikke gaa. Got
torperne holdl dog paa, at de ikke i mindste Maade kunde afslaa fra de
tre opstillede Fordringer, da den svenske Konge havde skrevet til dem
om ikke alene at staa fast derpaa, men desuden kræve Satisfaktion. Den
II. April modtog de desuden en Skrivelse fra Hertugen, hvori han for
uden de 3 Punkter ogsaa krævede en gderligere Satisfaktion. De under
rettede straks Mæglerne herom. Disse blev ubehagelig overraskede der
ved, og Terlon lod de gottorpske Afsendinge vide, at Frederik III var
bleven meget desperat over Fordringen om gderligere Satisfaktion. Det
kunde befrggtes, at han saa hellere vilde forsøge en ng Krig, hvortil
baade den nederlandske og den kejserlige Gesandt slærkt animerede ham.
De gottorpske Gesandter var i Virkeligheden ogsaa rede til at gøre
visse Indrømmelser, særlig med Hensgn til Fællesregeringens Ophævelse,
da der i selve Hertugdømmerne kunde ventes saa stærk Modstand der
tmod. Allerede i Beggndelsen af April havde Kielman erklæret, al Her
gen kunde nøjes med, at Kongen i Princippet indrømmede denne For
dring; Delmgsmaaden skulde saa afgøres paa en Landdag. Senere ud
talte han 19. April til Rigsraad Otto Krag, at dette Punkt egentlig ikke
mere mteresserede Hertugen. Under de senere Forhandlinger nøjedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
