Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 1660. 27, Maj. Nr. 21.
i Arbejdet for Genopretielsen af Freden i Norden og til ikke at ijde Dan
mark yderligere Hjælp 1.
Allerede forinden Garantitrakiaten afsluttedes, havde Frankrigs og
Englands Gesandler i Haag anmodet Generalstaterne om ikke at sende
yderligere Hjælp til Danmark, men i Sledet for deltage i Arbejdet for
Genopretielsen af Freden i Norden. Denne Anmodning fandt en ret
gunstig Modlagelse i Nederlandene. Danmark var na ude over den
værste Fare, og det kneb med at skaffe Penge til Udrustningen af en ny
Flaade med Hjælpetropper til Danmark. Den ledende Statsmand Johan
de Witt vilde ogsaa for enhver Pris undgaa et Sammenstød med Eng
land, et Sammenstød, der var bleven endnu betænkeligere efter Afslulnin
gen af den fransk-engelske Garaniitraktat. Ien Resolution af Provinsen
Hollands Stater 4. Febr. 1659 udtalte denne Stat sig for en »Koncert«
med Frankrig og England med det Formaal at oprette Fred i Norden.
Grundlaget for Freden skulde være Brømsebrotraktaten af 16J5. Til Be
skyttelse for Nederlandenes Handelsinteresser skulde Elbingtraktaten af
1. Sept. 1656 med Elucidationerne dertil ratificeres og bringes til Udfø
relse. Frankrig, England og Nederlandene skulde overlage Garantien
for den Fred, der slutiedes 2.
/ Maris begyndte Forhandlingerne i Haag mellem Frankrig-Eng
land og Nederlandene. Det viste sig straks, at Frankrigs og Englands
Repræsentanter absolut ikke vilde gaa ind paa en Tilbagevenden til
Brømsebrotraktaten, og de Witt lod da ogsaa ret hurtigt dette Standpunkt
falde. Da Frankrigs Repræsentant de Thou erklærede, al Roskildetrak
taten maatle danne Grundlaget for Freden, krævede Johan de Witt dog
bestemt nogle Ændringer og Lempelser for Danmark. Artikel 3om For
buddet mod fremmede fjendtlige Flaaders Passage gennem Øresund
maatte hell udelades. Sverrig skulde give Afkald paa de J00,000 Rdlr.,
som det under Forhandlingerne i København efter Roskildefreden havde
krævet af Danmark for dels formentlige Deltagelse i Henrik Carlofs
Røverier mod det svensk-afrikanske Kompagni paa Guineakysten 3. End
1 Fridericia, Adelsvældens sidste Dage S. 420 ff. Torsten Gihl, Sverige
och Våstmakterna under Karl X Gustafs andra Krig med Danmark S. 87—101.
Gihl, anf. St. S. 94 f., 110 f. 3 Rostockeren Henrik Carlof havde en Tid
været Guvernør over det svensk-afrikanske Kompaguis Besiddelser paa Guinea
kysten, men var bleven afsat. Han gik derefter i dansk Tjeneste, indtog i
Jan. 1658 Hovedpladsen i Kolonien, Cabo Corso, og kom i Juni 1658 til Gltick
stadt med et stort Bytte. Efter Roskildetraktaten skulde ikke alene alle fra
Sverrig erobrede Pladser gives tilbage, men ogsaa alle Skibe, der ikke var
bragte i Havn for Taastrup-Forliget, udleveres. Det lykkedes dog Carlof for
inden at slippe bort fra Gliickstadt med en stor Del af sit Bytte, og den
svenske Begering paastod siden, at Begeringen i Gliickstadt ikke alene havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
