Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
1660. 27. Maj.
Nr. 21.
videre skulde Trondhjems Len og Bornholm blive ved Danmark. De
Witt vilde ogsaa have hele Fredsspørgsmaalet ordnet i Haag, og de to
Konger skulde saa i Nødsfald tvinges til at antage Freden. Det vilde de
Thou dog ikke gaa ind paa af Hensyn til Karl Gustav. Efter nogen
Tids Forhandling lykkedes det den 14. April at blive enig om en Trak
tat, gaaende ud paa: 1. Roskildetraktaten, dog med Udeladelse af Art. 3,
skulde lægges til Grund for Freden. 2. Kongen af Danmark maatte ikke
forhøje Sundtolden udover del i Traktaterne med England og Neder
landene fastsaite Beløb, og Kongen af Sverrig maatte slet ikke kræve no
gen Told i Sundet. 3. Elbingiraktataten med Elucidationer skulde ratifi
ceres og Kurfgrsten af Brandenborg og Danzig have Ret til at optages i
Traktaten. 4. Stridigheder mellem Danmark og Sverrig angaaende en
kelte Punkter i Roskildetraktaten skulde bilægges af de mæglende Mag
lers Ministre i København. 5. Alle 3 Staler skulde garantere denne Over
enskomst og maatte ikke hjcelpe den af de to Konger, der ikke vilde gaa
ind paa disse Vilkaar. Den til Sundet afsendte engelske Flaade under
Admiral Montagu maatte i 4 Uger, efter at Traktaten var meddelt Mon
tagu, ikke understøtte eller bekæmpe nogen af de stridende Parter, lige
saa lidt som den ny Flaade, Nederlænderne agtede at sende til Sundet 1.
I sidste Øjeblik næglede den engelske Gesandt George Downing dog
at underskrive Traktaten, da han havde faaet Ordre hjemmefra til ikke
at gøre det. Dette vakte ret stor Fortrydelse ikke alene i Nederlandene,
men ogsaa i Frankrig, og begge Parter mente, at England, der allerede
i nogen Tid gennem sin Gesandt hos Karl Gustav, Philip Meadowe, havde
ført hemmelige Forhandlinger med denne, vilde benytte den engelske
Flaades Tilstedeværelse i Sundet til at sikre sig særlige Handelsfordele.
Englands Vægring ved al underskrive Traktaten skyldtes dog vistnok
væsenilig den Usikkerhed, der var kommen i den engelske Udenrigspoli
tik, og det varede heller ikke længe, inden George Downing meddelte, al
han igen var rede til at genoplage Forhandlingerne. Kun ønskede Pro
tekloren enkelte Ændringer i Overenskomsten. I en Konference 25. April
præciserede Downing disse. Til det første Punkt om Roskildetraktaten
som Grundlag for Freden skulde føjes en Bestemmelse om, at hvis nogen
af de to nordiske Konger forlangte Ændringer i Roskildetrakten, skulde
de tre Staters Ministre søge at bilægge de deraf opstaaende Stridigheder.
Frankrig og England skulde ikke være forpligtede til at gennemdrive
Godkendelsen af Elbingtraktaten med dertil hørende Elucidationer. End
videre skulde Opdams Flaade i Danmark ogsaa forholde sig nqvtral i
været vidende om det, men vistnok ogsaa havde hjulpet ham, hvorfor den
krævede, at Danmark skulde tilbagelevere Cabo Gorso og overlevere Carlof og
hans Bytte eller betale en Erstatning. 1 Gihl, anf St. S. 116—25. Fridericia,
anf. St. S. 424 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
