Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350 1660. 27. Maj. Nr. 21.
landske Gesandter den 18. Aag. kom til ham i Lejren adenfor Køben
havn, nægtede han paa det beslemteste at underkaste sig Haagerkoncer
ternes Bestemmelser. Paa indtrængende Forestillinger af den franske
Gesandt Terlon gik han dog iilsidst ind paa at adnævne Kommissærer
til direkte Forhandlinger med Danmark, men om Haagerkoncerterne
vilde han stadig intet høre. Kejserens, Polens og Brandenborgs Gesand
ter søgte af al Magt al forhindre Forhandlingerne med Sverrig, men den
23. Åug. gav Frederik III Rigsraaderne Hr. Olaf Parsberg og Mogens
Høg Fuldmagt til at møde som Danmarks Kommissærer. Fra svensk
Side mødte Rigsraaderne Schering Rosenhane og Sten Bjelke. Den 24.
Aug. fandl den første Forhandling Sted i nogle Telle paa Raadmands
marken adenfor København. Det viste sig dog meget snart, at Parterne
endnu var langt fra hinanden. Ide Artikler1, som de danske Kommis
særer den 24. Aug. overleverede til Mæglerne, krævedes: 1. Kongen af
Sverrig skal restituere alle de Provinser, Lande, Fæstninger og Mobilier,
som han efter Roskildetraktaten er forpligtet til at restituere; 2. gde Er
statning for den umaadelige Skade, han har tilføjet Danmark efter Freds
bruddet. o. Alle nu af Svenske besatte danske Provinser, Lande og Fæst
ninger skulle rømmes og overlades til Danmark, ligesom alle danske
Undersaatler og Fanger, som Kongen af Sverrig har ført ud af Kongen
af Danmarks Lande, skulle tilbagegives til Kongen af Danmark. 4. Dan
mai ks Allierede skulle optages i Freden. — De svenske Kommissærer for
langte en Drøftelse af Roskildetraktatens enkelte Paragraffer. Dette gik
Frederik III ogsaa ind paa, men da han samtidig, 25. Aug., erklærede,
at han antog Haagerkoncerterne som Grundlag for Freden, protesterede
de svenske Kommissærer paa del stærkeste mod, at Generalstaterne saa
ledes skulde foreskrive to Potentater Love. Forhandlingerne hørte der
pfte.r op, aden ai de dog formelt afbrødes. Frederik III havde øjensgnlig
haabet, al han ved sin Antagelse af Haagerkoncerterne skulde have faaet
Karl Gustav erklæret for Refusant. Det skete dog ikke. Da den engelske
Admiral Montagu den 26. Aug. var sejlet hjem med den engelske Flaade
for at medvirke til Stuarternes Restauration, mente de engelske Gesandter,
at de ikke kunde foretage sig noget. Den franske Gesandt Terlon vilde
ogsaa meget nødig gaa med til et saadant Skridt mod Karl Gustav. Un
der disse Forhold turde de nederlandske Gesandter heller ikke gaa til
nogen Refusanterklæring, saa meget mindre som Forhandlingerne ikke
var formelt afbrudle. Danmark havde dog den Fordel ud af Karl Gu
slavs 1 ægring ved al antage Haagerkoncerterne, at den nederlandske
Flaade og de nederlandske Tropper nu fik Ordre til igen at oplræde
mod Sverrig. Den 23. Sept. og 27. Sept. fandt en ng Forhandling med
de svenske Kommissærer Sted, hvori Rigshofmester Joakim Gersdorff
Sverrig A II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
