Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
1660. 27. Maj.
Nr. 21.
vilde paatage sig Garantien for den Fred, der slutledes. Paa Grand af
Danmarks Vægring kom der dog ingen Forhandling i Stand 1.
I Nederlandene havde man ingenlunde været tilfreds med Haager
traktaten. Johan de Witt havde ønsket, at man skulde have formaleret
Fredsbelingelserne i Haag og derefter ivunget de nordiske Konger til at
antage dem, og han havde tillige ønsket at faa Roskildetraktaten ændret
noget mere til Fordel for Danmark. I England, hvor Richard Cromwell
var traadl tilbage i Maj, var den ng Regering heller ikke mere saa
svenskvenlig. Der indlededes nye Forhandlinger mellem England og
Generalstaterne. Johan de Witt søgte først at faa Roskildetraktaten æn
dret saaledes, ai Bornholm og Trondhjems Len skulde blive ved Dan
mark, der ogsaa skulde beholde Hven og slippe for at betale de b00,000
Rdlr. for Carlofs Røverier. Saa meget kunde dog ikke sættes igennem,
men den lb. Juli slutledes en ng Overenskomst, den anden Haagerkon
cert, mellem Generalstaterne og England, hvorefter Trondhjems Len skulde
forblive ved Norge. Der gaves Danmark Udsigt til at slippe for Beta
lingen af de b00,000 Rdlr., og hvis Bornholm igen kom under Sverrig,
skulde der sikres Indbgggerne paa Øen Amnesti for deres Oprør mod
Sverrig. Denne Overenskomst suppleredes den 25. Juli med en ny Over
enskomst, den tredje Haagerkoncert, hvori det bestemtes, at hvis Freden
ikke var tilvejebragt inden i5 Dage efter Haagertraktatens Notifikation
til de to krigsførende Magter, skulde de tre Magters Gesandter, i alt Fald
Englands og Nederlandenes, erklære den af de lo Konger, der ikke vilde
antage de den lb. Juli faslsatte Belingelser, for Refusant, eller i fornø
dent Fald dem begge to, og anvende Magt mod dem. Den franske Ge
sandt de Thou havde ikke underskrevet de to sidste Overenskomster, da
han ikke var inslrueret derom, men da Overenskomsten af lb. Juli var
sluttet i hans Hus, gik man ud fra, at Frankrig ikke vilde gøre Ind
sigelser derimod 2.
Da Efterrelningerne om den anden og tredje Haagerkoncert kom
til København, havde den militære Situation forværret sig noget for Dan
mark. Nakskov var gaaet tabt den 15. Juli, og den 23. Juli blev en
dansk Eskadre paa 5 Skibe helt ødelagt i Æbeltoft Vig. I Slutningen af
Juli maalle Kurfyrsien af Brandenborg paa Kejserens Begæring trække
den allierede Hovedhær bort fra Jylland tit Pommern. Dette var saa
meget betænkeligere, som Kejserens Ratifikation af Forbundstraktaten af
30. April 1659 endnu ikke var kommet den danske Regering i Hændc.
Under disse Forhold erklærede Frederik III, at han var villig Ul ai sende
Raader til Forhandling med svenske Kommissærer. Karl Gustav stillede
sig til at begynde med fuldstændig afvisende. Da de engelske og neder
1 Fridericia, anf. St. S. 433 f. Gihl, anf. St, S. 159—71. 3 Fridericia,
anf. St. S. 435 f. Gihl, anf. Skr. S. 178-96.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
