Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 1660. 27. Maj. Nr. 21,
og andet, som efter Art. 14 og 18 i Roskildetraktaten tilkom Kongen og
skulde have været ført bort fra de afstaaede Steder, skal nu leveres Dan
mark, ligesaa alle Fartøjer, der var sendt for at afhente disse Ting.
2. Alle Fæsininger, Skanser og Redouter skulle lilbagegives med del
Skyts, Ammunition og Forraad, som de Svenske havde forefundel i dem;
hvad der nu ikke kunde skaffes lilveje, skulde belales med Penge. 3. Der
skulde fastsættes en kort Frist for Rømningen. 4. De svenske Tropper
maa herefter ikke afpresse Indbyggerne i Danmark noget eller føre noget
ud af Landet, ligesom de heller ingen Skade maa gøre paa Fæstninger,
Slæder, kongelige eller adelige Slotte, Landsbyer og Bygninger. 5. Lov
lig afsagte Domme i de afstaaede Lande skulde respekteres. 6. Alle.
danske Undersaatter, som var blevne førte bort, skulde sættes i Frihed
og skaffes til Stede igen.
Forhandlingerne aabnedes den 27. Maris og fortsattes de følgende
Dage. De danske Kommissæren forlangte først, al Danmarks Allierede
skulde have Adgang til Forhandlingerne, men de Svenske erklærede, at
det havde de ikke Bemyndigelse Ul at gaa ind paa, og Mæglerne hen
viste til, at med dem forhandledes jo i Oliva. De Danske fremsalte der
efter deres Krav om Skadeserstatning, men insisterede ikke med særlig
Kraft derpaa, og det blev snart klart, at disse Krav ikke vikle blive op
retholdle, hvis man ellers kunde blive enig. Et Punkt, som straks vakle
nogen Strid, var de svenske Kommissærers Fordring, at Bestemmelsen
om, at begge Magler skulde give Afkald paa alle Alliancer, som kunde
være til Skade for den anden Part, ikke alene skulde gælde de offensive,
men ogsaa de defensive Alliancer. Dette sidste nægtede de Danske, da
de saa ogsaa maatle opgive Alliancen med Nederlandene; de Svenske fik
dog heri Medhold af de franske og engelske Mæglere. De væseniligste
andre Stridspunkter var Omfanget af den svenske Toldfrihed i Sundet,
Bornholm, Hven, de 400,000 Rdlr. for de guineiske Stridigheder og de
adelige Godser i Skaane, som Karl Gustav i sin Tid havde skænket bort.
Ogsaa om de svenske Troppers Rømning af Danmark var der Strid. De
Svenske vilde have den udsat, indtil Garantimagterne havde ratificeret
Traktaten. For al undgaa al unødvendig Strid, besluttedes 30. Marts, at
begge Parier skulde opsætte Udkasi til Fredstraktaten, og derefler skulde
de Punkter, hvorom der var Strid, afgøres ved Mæglernes Mellemkomst.
Lfter at disse Udkast var opsatle, afholdt Mæglerne 4. April et Møde med
de danske Kommissæren i Rigshofmester Joakim Gersdorffs Hus, hvor
Udkastene oplæstes og drøftedes. Dagen efter forhandlede Mæglerne med
Svenskerne. Da Udkastene afveg temmelig slærkt fra hinanden, tog Mæg
lerne fat paa at udarbejde et Udkasi til Fredstraktaten, men det gjorde
kun Sagen værre. Der opslod herved saa store Stridigheder mellem
Nederlænderne paa den ene og Englænderne, støttede af Franskmændene,
paa den anden Side, at det til Tider saa ud, som om de skulde komme
i Krig indbyrdes. Særlig vilde Englænderne have Elbingtraktaten med
dens Elucidationer ophævet, eller i ali Fald have et Løfte om, at den
ikke maatle være til Skade for nogen af Parterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
