Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
Nr. 21. 1660. 27. Maj.
Under disse Forhold kom Fredsforhandlingerne ikke af Stedet. Ge
neralstaterne gav deres Gesandten Ordre til paany at lade den neder
landske Flaade operere mod Sverrig, hvis der ikke kunde opnaas virke
lig Standsning af Fjendtlighederne. Admiral Ruijter havde været meget
misfornøjel med den Uvirksomhed, han var bleven tvungen til, og da 10
svenske Skibe den 25. April lob ud fra Landskrone og styrede mod Drog
den, tvang han dem til at ankre op. Delte fremkaldte indignerede Pro
testen baade fra Svenskerne og fra de franske og engelske Mæglere.
Samtidig med, at denne Begivenhed syntes at skulle fore til et al
mindeligt Brud, var Fredsforhandlingerne dog ved at glide ind i et andel
Spor. Den Mand, der nu blev den egenilige Leder af disse, var Hannibal
Sehested. Han havde i længere Tid opholdt sig hos Karl Gustav, dog
uden ligefrem at træde i dennes Tjeneste. Karl Gustav havde lovet at
(age sig af hans Sag ved Fredsslutningen med Danmark og synes ogsaa
at have tænkt paa at bruge ham ved Forhandlingerne med Danmark.
Efter Karl Gustavs Død søgte Hannibal Sehesled at faa en Bekræftelse
paa dennes Løfter af Formynderregeringen, men denne stillede sig noget
mere kølig overfor ham. Terlon og den engelske Gesandt Sidney søgte
at stemme Frederik III gunstigere mod Sehested. Ved en Konference den
29. Marls udenfor København mødte Hannibal Sehested seiv og bad de
danske Kommissærer om at lade ham vide, hvori Anklagerne mod ham
egentlig bestod, for at han enten kunde forsvare sig og drage sine An
klagere til Ansvar, hvis han var uskyldig, eller komme til at lide sin
Straf. De danske Kommissærer lovede ogsaa al forebringe hans Begæ
ring for Frederik III. Ad Veje, som ikke nøjere kendes, lod han Frede
rik III og Rigshofmester Gersdorff vide, at han sikkert kunde være dem
til ikke ringe Ngtte. Kongen lod ogsaa Sehesteds Søstersøn Jens Juel
rejse ud til ham sammen med Terlon, og den 25. April kom Sehested
med Kongens Tilladelse seiv til København.
Hannibal Sehested havde rigtig set, at baade Danmark og Sverrig
var trætte af Krigen og længtes efter Fred, og al de ogsaa var grundig
kede af Mæglernes Formynderskab og evindelige Stridigheder. Det var
herpaa han byggede sin Plan om al bringe en direkte Forhandling i
Stand mellem Danmark og Sverrig uden om Mæglerne. Resultatet af
hans Forhandling med Frederik III var, at han nogle Dage efter kunde
vende tilbage til de svenske Kommissærer med en Opfordring til disse
om at afgive en skriftlig Erklæring, saa Freden hurtig kunde blive slut
tet. De svenske Kommissærer erklærede sig nu ret imødekommende paa
det Fredsudkast, som de nederlandske Gesandter havde opsat i Midten
af April. Endvidere gik de den 3. Maj ind paa, at der skulde svares
Told i Sundet af svensk Gods, indladet i fremmede Skibe, naar Godsei
ikke var forsynet med Certifikats. Bornholm holdt de dog stadig fast
ved, og Spørgsmaalet om de W0,000 Rdlr. vilde de have henvist Ul en
Voldgiftskendelse. Det lykkedes dog hurtig Sehested at faa dem til at
gøre yderligere Indrømmelser. Allerede den 4. Maj afgav Rosenhane og
Bjelke en skriftlig Erklæring, hvori de tilbød at give Afkald paa de ade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
