Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
Nr, 21. 1660. 27. Maj.
x
inleresserede sig rei megei for Ulfeldt. Da Art. 26 i Traktaten af 21.
Maj imidlertid stadfæslede alle ikke særlig ændrede Artikler i Roskilde
traktaten, med Undtagelse af Art. 3, var Art. 24 i Roskildetraktaten dog
i Virkeligheden stadig gældende.
Del saa en kort Tid ad til, at Forhandlingerne skulde strande.
Sehested mødte Modstand baade ved Hoffet i København og hos en Del
af de mæglende Stalers Repræsentanter. De nederlandske Gesandter blev
bange for, at Traktaten skulde blive ugunstig for Nederlandene, og tilbød
nu at lade den nederlandske Flaade angribe de ovenfor omtalte 10 svenske
Skibe. Paa den anden Side forlangte Svenskerne, at disse Skibe skulde
slippes fri, inden Traktaten slultedes. Gersdorff forespnrgte paa Kongens
Vegne den kejserlige Gesandt Goess og den brandenborgske Gesandt Mar
witz, om Danmark kunde regne paa Kejserens og Kurfyrstens Understøt
tetse, hvis det gik ind paa de nederlandske Gesandters Tilbud om An
grebet paa de svenske Skibe, hvilkel jo sikkert vilde betyde en Spræng
ning af Forhandlingerne. Marwitz svarede straks bekræftende, men
Goess vilde ikke afgive nogen Erklæring. At man maaske heller ikke
ubetingel kunde stole paa Marwitz’s Erklæring, viste en den 13. Maj
modlagen Skrivelse fra Kurfyrsten, hvori denne meddelte, at den kejser
lige Gesandt hos Kurfyrsten Fyrst Gonzaga havde erklæret, at Kejseren
nu, i Betragtning af det Tryk, der øvedes paa Danmark, ikke havde
noget imod, at Frederik III sluttede Separalfred. Til dette Standpunkt
sluttede Kurfyrsten sig ogsaa med Ønsket om, at Kongen maatte faa det
onskede Udbylte ud af sin særskille Forhandling, dog forudsatte Kur
fyrslen, at Kongen gjorde sig al mulig Flid for at faa Kejseren og Kur
fyrsten saaledes optagne i Freden, at Sverrig ikke kunde faa del alter
ringeste Paaskud til at angribe demfor deres Hjælp eller stille Skades
erslatningskrav til dem, og at Frederik III ikke gjorde noget, der kunde
præjudicere den med Kurfyrsten sluttede Defensivtrakiat, der :fremdeles
skulde vedblive at gælde 1.
Forinden Frederik III gav sit Samtykke til Freden, lod han 18. Maj
Gersdorff forelægge Sagernes Stilling for et københavnsk Stændermøde,
ved hvilken Lejlighed Gersdorff fremhævede det betænkelige i at gaa ind
paa de Svenskes Fordring om Skibenes Frigivelse, inden Freden sluttedes,
og spurgte, om Stænderne var villige til at yde Bidrag til Krigens Fort
sættelse. Svaret blev et Ønske om Fred. Del lykkedes tilsidst at faa
Nederlænderne til at gaa ind paa at frigive de 10 svenske Skibe, inden
Freden sluttedes, mod at Nederlænderne blev stillel lige med de andre
Mæglere overfor Fredstraktaten og fik deres Ønsker med Hensyn til
Elbingtraktaten opfyldl. Bestemmelser herom skulde dog ikke optages i
Fredstraktaten, da Englænderne saa ikke vilde underskrive den. De
Kurf. Fr. Wilh. t. Fr. III 21/< 1660 (Brandenborg A 1),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
