Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 1660. 27. Maj. Nr. 21.
lige Godser i Skaane, hvis Besiddere havde nægtet ai aflægge Ed Ul Sver
rig; endvidere opgav de Fordringen paa de 400,000 Rdlr. og med Hen
syn Ul Bornholm erklærede de, al da Hannibal Sehesled holdt stærki
paa, at denne 0 skulde blive hos Kongen af Danmark, vilde de samtykke
i. ai Øen blev i Kongen af Danmarks Besiddelse indlil 24. Juni 1661;
inden den Tid skulde man enes om et Vederlag til Sverrig for Øen; lyk
ke.des det ikke, skulde Øen igen afstaas til Sverrig. Desuden lovede Ro
senhane og Bjelke at gøre deres Bedsle for, at Dronning Sofie Amalie
fik Lov til at beholde Hven, saalænge han levede 1 .
Denne Erklæring overbragte Sehested Frederik III Dagen efter.
Frederik III udfærdigede derefier den 7. Maj Instruks’2 for Hannibal
Sehesled som dansk Underhandler. Denne Instruks omhandlede især det
bornholmske Spørgsmaal. Kongen enskede, at Øen Bornholm slet ikke
skulde nævnes i den Årtikel, der omhandlede Provinsernes Afstaaelse,
eller ogsaa kun nævnes med Henvisning til, ai dette Spørgsmaal skulde
ordnes ved en særskilt Akt mellem Kongen og de svenske Kommissærer.
Den særlige Akt om Bornholm skulde affaltes saaledes, at Øen skulde
afstaas til Kongen af Danmark og hans Arvinger til evig Besiddelse mod
Vederlag i skaanske Adelsgodser, som Kongen vilde lilhandle sig og give
Sverrig Brev paa. Hvor meget Adelsgods der skulde gives, overlodes del
til Sehested ai forhandle nærmere om i Forsiaaelse med Rigshofmesteren.
løvrigt skulde Sehested lakke de svenske Kommissærer for deres Tilbud
og forsikre dem om Kongens Erkendtlighed, hvis de vilde arbejde for en
god og opriglig Forsiaaelse mellem Rigerne. Da det ikke var nødven
digt, at Mæglerne fik Besked om alle Enkeltheder, skulde Sehested nok
benytle sig af deres Hjælp, men lade Traktaten affatte paa Dansk. Til
Slut forsikrede Kongen Sehested om sin Gunst og Naade og lovede ham
iilbørlig Belønning for hans Tjeneste.
Den 8. Maj mødte Sehested hos de svenske Kommissærer og gav
dem i en Memorial samme Dag Besked om Kongens Ønsker med Hen
syn Ul Bornholm. Ligeledes opfordrede han de svenske Repræsentanter
Ul nu straks at lade Traktaten renskrive paa Pergament, da det ikke
var nødvendigl, at de frernmede Ministre skulde vide Besked om alle de
Enkeltheder, hvorom de Danske og Svenske var blevne enige. Forhand
lingerne i de følgende Dage kan ikke nøjere følges, da de væsentlig førtes
af Sehested ved mundtlige Konferencer med de danske og svenske Kom
missærer. Da de svenske Kommissærer ikke mente at være tilstrækkelig
instruerede til at forhandle nærmere om del bornholmske Vederlags
Størrelse nu, henvistes Fastsættelsen heraf til senere Forhandling. Ariikel
24 i Roskildetraktaten opioges ikke ligefrem i den ny Fredstraktat, da
Frederik III var stærki derimod og Svenskerne heller ikke i dette Øjeblik
1 Orig. (Sverr. A II). 3 Orig, (Sverr, A II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
