Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
1660, 3. Juli.
Nr, 22.
havn, Hannibal Sehested, der allerede den 2. Juni fik Kreditiv og Fuld
magt til Traktatens Afsluttelsef Den J. Juni begav han sig paa Rejsen
til Stockholm, hvor han ankom den 11. Juni. Da Enkedronningen og
en stor Del af de celdsie Rigsraader i Øjeblikket ikke var i Bgen, fik han
først Avdiens den 17. Juni. Han Igkønskede i denne den nge Konge til
hans Tronbestigelse, forsikrede den svenske Formgnderregering om den
danske Konges alvorlige Vilje til at bevare det nu oprettede Venskab
med Sverrig og anmodede om, at der maatte blive udnævnt Kommissæ
rer til at forhandle med ham om ÆkvivalenteF. Til at forhandle med
ham udnævntes Rigsraaderne Schering Rosenhane og Gustaf BondeJ.
Den første Konference fandt Sted den 19. Juni. Da de svenske Kom
missærer, hvem Sehested opfordrede Ul at fremlægge den Jordebog, som
de sikkert haude modtaget samtidig med Overleveringen af Bornholm,
erklærede ikke at have nogen saadan. men kun nogle Ekstrakter og Over
slag, der ovenikøbet beroede hos en af den afdøde Konges egne Kammer
betjenle, som ikke var til Stede, fremlagde Sehested efter de svenske Kom
missærers Opfordring den Jordebog, han havde faaet med fra Rente
kammeret, hvorefter Bornholm beløb sig til 6736XU Td. Hartkorn. Tillige
fremlagde han 6 Aars Regnskaber 1651 —57 for Landskyld, Skatter, Told
og andet, som maatte beregnes, naar man skulde gøre et bestemt Over
slag. Efter at have gjort sig bekendl med disse Dokumenler erklærede
de svenske Kommissærer den nceste Dag, al de celdste svenske Rigsraader
egentlig havde været af den Anskuelse, at der, saalænge Karl XI var
umyndig, slet ikke kunde vedlages noget om Bornholms endelige Af
staaelse fra Sverrig, men da der i København var sluttet en særlig Reces
om Øen, vilde de dog forhandle derom. De erklærede straks, at om
et Pengevederlag for Bornholm kunde der under de foreliggende Forhold
ikke være Tale*. Da man fra dansk Side tidligere havde afslaaet at give
Vederlag i norsk Gods, maatte Vederlaget ydes i skaansk Adelsgods i
Nærheden af Fæstningerne og af Havel. Paa Grumt af Bornholms sær
lig gunstige Beliggenhed for Sverrig burde der egentlig gives dobbelt
Vederlag i skaansk Adelsgods, men da Recessen kun talte om alminde
ligt Ækvivalent, var de tilfreds med, ai der, hvad Jordebogen angik,
gaves Vederlag, Td. Korn for Td. Korn , naar de seiv maatte foreslaa de
Gaarde og det Gods, som laa den svenske Krone belejligst. Men desuden
1 Sverrig A II (Dokum. vedr. H. Sehesteds Sendelse t. Stockh. 1660 ang.
Bornholm). 2H. Sehesteds Tale ved Avdiensen 17/e 1660 (Sverr. A. II..
anf. St.). 8 Fuldmagt f. disse 2% 1660 (Sverr. A. II., anf. St.). 4 I det
svenske Rigsraad havde der været nogen Stemning for at tage mod en Penge
sum, men navulig Schering Rosenhane fraraadede det bestemt, da man næppe
fik Pengene straks og det var af stor Betydning for Sverrig at komme i Be
siddelse af saa meget skaansk Adelsgods som muligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
