Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
1661. 13. Febr.
Nr. 23.
23.
1661. 13. Febr. (Whitehall). Alliance- og Handelstraktat mel
lem Danmark-Norge og Storbritannien.
O: Original paa Papir, underskrevet og beseglet af 5 af de engelske
Underhandlere, med 5 Segl.
R: Kong Karl IFs Ratifikation, dat. Westminster 16. Maj 1661.
(Original paa Pergament med Kongens vedhængende Segl). I Ratifika
tionen følger efter Traktaten Kong Karl IPs Fuldmagt for de engelske
Underhandlere, dat. Westminster 29. Jan. 1661, og Kong Frederik 111’s
Fuldmagt for Frederik Ahlefeldt, dat. Kbhvn. 20. Juni 1660.
Skøni Freden i København 27. Maj 1660 havde skaffet Danmark
nogle Lettelser i Roskildefredens slrænge Bestemmelser, kunde del dog
ikke undgaas, at Udfaldet af den anden Svenskerkrig maatte føles som
en Skuffelse af Kong Frederik III og de ledende danske Statsmænd, og
der opstod derfor en vis Misstemning mod Danmarks hidtidige Forbunds
fceller. Af disse havde Kejseren og Polen allerede tidlig i 1660 vist, at
de vilde slutte Fred paa egen Haand med Sverrig i Oliva og lade Dan
mark i Stikken. Kurfyrsten af Brandenborg havde nok erklceret at ville
vedblive med at støtte Danmark og fraraadet Frederik III al slutte Fred,
men man var i København ikke blind for, at det mere var af Hensyn
til hans egne Interesser end af Hensyn til Danmark, og at han næppe
kunde betragtes som en helt paalidelig Forbundsfælle. Kurfyrsten kunde
desuden, seiv om han vilde, vanskeligt fortscetle Krigen, naar Kejseren og
Polen faldlfra,og han sluttede da ogsaa Fred i Oliva sammen med Kej
seren og Polen. Endnu større Misstemning end mod disse frafaldne For
bundsfæller gjorde der sig maaske gældende mod Xederlandene. Disses
Hjælp straks efter Karl Gustavs Fredsbrud havde ganske vist været af
den største Betydning for Danmark, men siden havde den nederlandske
Hjælp været megel lunken, og i Danmark gav man den nederlandske
Regerings Vægring ved at lade den hollandske Flaade angribe den svenske
og ved at lade den overføre Danmarks og dets Allieredes Tropper til
Sjælland Skyleten for, at den anden Svenskerkrig ikke fik et bedre Forløb
for Danmark. Missiemningen øgedes ved, at Nederlandene, ncermest af
Frygt for et Brud med England, sluttede sig til dette Land og Frankrig
i deres Beslræbelser for at tilvejebringe Fred i Norden og gennem Haa
gerkoncerterne var med til at tvinge Danmark til at antage Roskilde
freden som Grundlag for den ny Fred.
Det var derfor ret naturligt, at Kong Frederik III, seiv om Allian
cerne med Xederlandene, Kejseren og Brandenborg formelt blev ved at
beslaa, efter Københavnerfreden saa sig om efter andre Forbundsfæller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
