Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
Nr. 24. 1661. 5. Maj.
Før der indlededes Forhandlinger med skaanske Adelige om Af
siaaelse til Kronen af deres Gods og udnævntes Kommissærer fra dansk
Side til at føre Forhandlingerne med Sienbock, ønskede Frederik III dog
at faa nærmere Besked om, hvilke Fordringer, der vilde blive stillel fra
svensk Side. I Begyndelsen af Augusl sendtes derfor Rentemester Mogens
Friis sammen med Hannibal Sehested over Ul Malmø for at faa at vide,
hvori den Sienbock givne Kommission bestod, og for at sondere, om man
fra svensk Side vilde modtage det Adelsgods, Frederik III vilde udlægge,
hvad enten det laa i Skaane, Hatland eller Blekinge, og hvad enten det
var Herregaarde med Gods eller Strøgods. De skulde ligeledes sondere,
om der ikke var Mulighed for, at Sverrig vilde modtage Penge for
hele Godset eller for en Del deraf og da Ul hvilken Pris pr. Td. Hart
korn l.
Sehested og Friis rejste straks til Malmø og havde her en Konfe
rence med Sienbock og Sten Bjelke. Stenbock meddelte dem heri, at
han havde faaet Faldmagl til at føre Forhandlingerne og til at beskikke
Subdelegerede til at deltage i disse eller føre dem i hans Fraværelse.
Sehested og Friis forestillede ham, at den danske Konge ikke paa én
Gang kunde udlægge alle de 8500 Tdr. Hartkorn, men først eflerhaanden
som han blev enig med Fjerne om Afstaaelsen af deres Gods. Stenbock
erklærede sig villig Ul at modtage Godsei efterhaanden og uden Hensyn
til, om det var Herregaarde med samlet Gods, Strøgods eller Pantegods,
naar han kun fik de 8500 Tdr. Hartkorn efter rigtige Jordebøger, Arve
lodder, Skifter eller Skøder; derimod kunde han, efter en Skrivelse, som
Sten Bjelke nylig havde faaet fra Stockholm, foreløbig ikke gaa ind paa
at modtage Gods i Hatland eller Blekinge, saaledes som Sehested og
Bjelke først havde talt noget om, men baade han og Bjelke tilbød at
ville skrive til Stockholm, om der alligevel ikke kunde tages mod noget
Gods i Halland eller Blekinge. Da der af Sehesteds Uvenner i Køben
havn var rejst Bebrejdelser mod ham for, at han i Stockholm var gaael
med til for højt et Vederlag for Bornholm, idet Sten Bjelke i Virkelig
heden skulde have haft Fuldmagt til at slutte en Overenskomst i Køben
havn om 4-00,000 Rdlr. eller 8000 Tdr. Hartkorn som Ækvivalent, er
klærede Bjelke paa Forespørgsel, at han nok efter Sehesteds Afrejse fra
København, men før dennes Ankomst til Stockholm, havde faaet Fuld
magt til ai forhandle om et Ækvivalent, men aldrig for Penge eller for
8000 Tdr. Hartkorn. Han havde seiv menl, at 10,000 Tdr. Hartkorn
var et passende Vederlag, men havde dog, for at imødekomme den danske
Konge, i Stockholm anbefalet at gaa ind paa 9000 Tdr., eventuell 8500
Tdr. Sverrig havde i det hele helst villet beholde Bornholm paa Grund
af Øens gunstige Beliggenhed, og det var ogsaa Grunden til, at man fra
1 Fr. Ill t, M. Friis 5/s 1660. (Orig.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
