Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 1661. 5, Maj. Nr. 24.
svensk Side havde forlangt, at Kongen og hans Arvinger ikke maatte af
hænde den Ul nogen Fremmed
Kong Frederik III beggndte na at forhandle med forskellige skaanske
Adelsmænd om Afslaaelse af deres Gods. Først i Slutningen af Febr.
1661 var man naaet saa vidt dermed, al der kunde udstedes Fuldmagt
og Instruks for de danske Kommissærer, som skulde forhandle med Sten
bock om Ækvivalentei. De danske Kommissærer, Rentemester Mogens
Friis, Ove Juni og Jørgen Reedtz, skulde, saa vidt muligt, se al faa Sten
bock til at rnodtage dei Gods, som det var Frederik III mest belejligt at
give i Vederlag, og hvorom denne allerede havde sluttet Kontrakt med
skaanske Adelsmænd, dog skulde disse sidste enten seiv møde eller sende
Fuldmægtige med deres Adkomster paa det Gods, de havde overdraget
Kongen, seiv udlægge det til de Svenske og levere disse Jordebøgerne
derover, hvis det antoges af dem. Kommissærerne skulde dog se at faa
fastsat en bestemt Takst, hvorefter Jordebøgerne skulde beregnes. Hvis
der, mod Forventning, blev gjort Indvendinger mod at rnodtage Strøgods
eller Pantegods, skulde de minde Stenbock om hans mundtlige Udtalelser
til Sehested og Friis forrige Aar i Malmø og se at faa ham Ul at gaa
ind paa at rnodtage saadant Gods. Naar de var blevne enige med de
svenske Kommissærer, skulde der opsættes et fuldkommenl Dokument
herom, hvori all det Gods, der gaves i Vederlag, skulde indføres, og de
skulde paa Kongens Vegne tilskøde Kongen af Sverrig dette Gods. For
inden noget Gods afstodes Ul Sverrig, skulde de dog have sluttet Akkord
med Fjerne af det om al afstaa det til Frederik III til den samme
Takst, som Sverrig modtog det. Hvis de Svenske ikke vilde lade sig nøje
med det Vederlag, som Kongen nu havde købt af sine Undersaaiter,
skulde Kommissærerne have Fuldmagt Ul at forhandle med andre ade
lige Godsejere i Skaane om al afstaa Gods til Kongen mod Vederlag i
Gods i Danmark og Norge, dog ikke i Sjælland, Laaland, Falsier, Skan
derborg og Aakær Len, eller Penge i Stedet til en Takst af højst 50 Rdlr.
pr. Td. Hartkorn, at betale af Trondhjem Lens Indkomst. Bragte de
Svenske paany Forbuddet mod Afhændelsen af Bornholm til nogen frem
med Magi paa Bane, maatte de danske Kommissærer ikke gaa ind der
paa, men kun tage det ad referendum 2.
Først den lb. Marts kom de danske Kommissærer Ul Malmø 3. Jens
Juel var da traadt i Ove Juuls Sted. Hannibal Sehested, der 5. Marts
havde faaet Fuldmagt til at raade og assistere de danske Kommissærer,
for at det ikke hvert Øjeblik skulde blive nødvendigt al spilde Tid med
1 M. Friiss Relation 9/s 1660; Sten Bjelke t. Sehested 6/s 1660. 5 Fuld
magt og Instruks 2Vs 1661 (Afskrifter). 8 Hovedkilden for den følgende
Fremstilling er Jørgen Reedtz s Protokol over Forhandlingerne (Afskrift Sverrig
A II, ovennævnte Fase,).
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>