Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 1661. 5. Maj. Nr. 24,
eller erstatte Ejermændene Udsæden. Ved Overleveringen af Jordebøgerne
skulde tillige fremlægges rigtige Arvelodder og Adkornstbreve for at be
vise, hvor stor Landgilden var og ai den ikke var bleven forhøjei. God
serne skulde saa inden 14 Dage besigles af Fuldmægtige fra begge Sider.
Saasnart Cessionsbrevet paa Bornholm tilbageleveredes til de Danske,
skulde disse tilskøde Sverrig de 8500 Tdr. Hartkorn. Det Kvæg, Korn
og Husgeraad, som Ejerne havde paa Gaardene, og som ikke kunde be
regnes for Hartkorn, burde de efler de danske Kommissærers Mening
have Lov til at føre bort, hvilket Forlangende Sienbock ogsaa lovede ai
anbefale til den svenske Begering. Ligeledes lovede han at skrive til
Regei ingen i Stockholm om at lade Forbuddet mod Bornholms Afhcen
delse falde bort, da de Danske ikke kunde gaa ind derpaa og en saadan
Klavsul jo nu ogsaa efter Arveregeringens ludføreise i Danmark for
menllig var unødvendig.
Sienbock erklcerede iøvrigt, at han vilde gøre alt hvad han kunde
for at fremme Forhandlingerne, men før Sehested igen rejste tilbage til
København, vilde han dog give ncermere Oplgsning om de Ordrer, han
havde. 1. Der kunde ikke antages saa meget Strøgods, som de overleve
i ede Jordebøger var fgldie med, særlig Iver Krabbes og Dorte Rosen
kranlz s, hvor der slet ingen Hovedgaarde var. 2. Han havde udtrgkke
lig Befaling til at forlange, at Bornholm ikke maatle afhændes til nogen
fremmed Magt. 3. Det, som Grevskabet Oldenborg ejede i Landskabel
Wurden, skulde afstaas tit Sverrig af Frederik III og sikres Sverrig ved
denne Traktat. 4. Endvidere skulde han bestemt forlange Aksel Sehe
steds Gaard Fligende. De danske Kommissærer henviste til, al Trak
taten af 3. Juli 1660 kun forpligtede Frederik III til at udlægge 8500
Tdr. Hartkorn, men ikke mere sandet Gods end Strøgods. Forøvrigi
havde Strøgodset været ligesaa dgrt som det andet Gods, og det laa hel
ler ikke saa spredt, at del ikke bekvemt kunde lægges til el eller andet
Len. Med Hensgn til Forbuddet mod Bornholms Afhændelse kunde de
ikke forstaa, hvad det vilde sige at overdrage en noget, som han ikke
maatle bengtte, som han- lgstede, hvorlil Sienbock svarede, at det jo ganske
vist var omtrent det samme som at give én en Hest og forbyde ham al
ride paa den. Angaaende Wurden kunde den danske Konge ikke endnu
bestemme noget, da Greven af Oldenborg stadig levede, og de kunde saa
meget mindre forhandle om dette Spørgsmaal, som det slet ikke vedkom
den nu foreliggende Sag. De havde forhandlet med Aksel Sehested om
Afstaaelsen af Fligende, da den laa saa belejlig for den svenske Krone,
men der var den Vanskelighed, at Gaarden og Godset ikke kunde an
slaas i Hartkorn, da Aksel Sehested havde købt det i en Slump og kun
vilde scelge det paa samme Maade. Man vilde nu forhandle med Akset
Sehested om Gaarden, og vilde de svenske Kommissærer antage den saa
ledes som Aksel Sehested vilde sælge den, havde de danske ikke noget
derimod.
Den 20. Marts rejste Sehested tilbage fil København, og Underkom
missærer fra begge Sider, fra dansk Side Iver Krabbe, Henrik Lindenov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
