Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
415
1661. 5. Maj.
Nr. 24,
og Ove Jual, gik nu i Gang med at gennemgaa og beregne de overgivne
Jordebøger. Fra dansk Side tilbødes der 21. Marts lb Godser: Tundby
holm, Smedslorp, Ingelstad, Lillø, Uderup, Legeved og Hørby, tilhørende
Rigsdrost Joakim Gersdorff, Belleberg og Hviderø, tilhørende Aksel Urup,
Valsø, tilhørende Henrik Lindenov, Mogenslrup, tilhørende Aksel Sehe
sted, Røgle. tilhørende Jakob Grabbe, Tulesbo, tilhørende Fru Dorte Ro
senkrantz, og St. Peders Kloster i Lund, tilhørende Jens Lassen 1 . Den
23. Marts afholdtes en Konference hos Stenbock for at drøfte forskellige
Spørgsmaal angaaende Gennemgangen af Jordebøgerne og Besigtelsen
af Godserne. De danske Kommissærer, der lige havde modtaget en Skri
velse fra Hannibal Sehested angaaende Kongens Resoluiion paa hans
Berelning, erklærede, at de ikke kunde gaa ind paa de Svenskes Begæ
ring med Hensyn til Wurden og Bornholms Afhændelse. Derimod kunde
de meddele, at Rigsdrost Joakim Gersdorff, for at imødekomme Stenbock,
vilde gaa ind paa ogsaa at afstaa Billesholm, som han hidtil havde holdt
tilbage, da han kun vilde afstaa den for rede Penge eller Veksler. An
gaaende Fligende kunde man ikke naa til nogen Enighed. Svenskerne
vilde kun antage den til 370 Tdr. Hartkorn, saaledes som den af Aksel
Sehested seiv underskrevne Jordebog lød paa, medens Sehested forlangte
25,000 Rdlr. for den 2.
Den 28. Marts holdtes en ny Konference. De svenske Kommissærer
protesterede nu mod al tage mod Pantegods, da der efter Traktaten af
3. Juli 1660 skulde udlægges adeligt Gods. Blandt Godset til Tundby
holm var ikke mindre end bO Gaarde Pantegods, og Jens Lassens Gods
var saa godt som altsammen Pantegods. Hans Gods kunde heller ikke
kaldes Adelsgods. De danske Kommissærer gjorde gældende, at Stenbock
og Slen Bjelke ved deres Forhandlinger forrige Aar med Hannibal Sehe
sted og Mogens Friis ikke havde gjort Vankelighed ved at modtage Pante
gods. Der var Pantegods til saa godt som alle de Hovedgaarde, der
skulde afslaas, og det vilde være meget ubelejligt for Fjerne af disse, om
de ikke samtidig kunde blive deres Pantegods kvit. De svenske Kommis
særer nceglede dog, under Henvisning til Traktatens Ordlyd, at tage imod
Pantegods. Del var ogsaa et Regale for den svenske Krone senere at
kunne indløse saadanl Pantegods til Kronen. I nye Konferencer den 2.
og b. April fastholdl de svenske Kommissærer deres Vægring ved at tage
mod Pantegods som Ækvivalent og klagede ogsaa over den store Mængde
Strøgods, der fandtes mellem det tilbudte Gods. Iver Krabbes Gods var
latter Strøgods og Ul Dorte Rosenkrantz’s Gaard Tulesbo og Henrik
Lindenovs Gaard Valsø fandtes ogsaa en paafaldende Mængde Strøgods.
1K. Fabricius, Skaanes Overgang fra Danmark til Sverrig I. 159. iH.
Sehested t. de dsk, Kommissærer de dsk, Kommiss. t. H. Sehested a,/«
1661.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
