Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 1661. 5. Maj. Nr, 24.
som sikkert ikke oprindelig havde hørt til disse Gaarde. Der var øjen
synlig nu lagt meget Strøgods til dem, meget af dei var endda øde. Det
kunde efter den indkomne Besigtelse næsten se ud til, at Fru Dorte Ro
senkrantz havde udsøgt det værste Strøgods, hun havde, og lagt det til
Tulesbo. Naar der udlagdes dem gode Hovedgaarde, vilde de dog tage
disse med det Strøgods, som fra Arilds Tid havde ligget til disse. De
lagde i det hele ikke Skjul paa, at de stod i den Formening, al de danske
Kommissærer havde bedre Gods paa Haanden end det, de tilbød. Særlig
talte de om Henrik Thotts to Gaarde, Gladsakse og Svabesholm, som
Henrik Thott efter Hannibal Sehesteds Meddelelse til dem var villig til
at afstaa 1. De danske Kommissærer, der ikke helt kunde benægte Rig
ligheden af de Svenskes Klager, lovede at skrive til Fjerne for at faa op-
Igst, om de havde lagt Strøgods til Gaardene, og i saa Tilfælde faa det
ændret. Øde Gods skulde kun blive beregnet efter dets Vcerdi.
De danske Kommissærer, der indsaa, at det blev nødvendigt at til
byde nogle flere gode Hovedgaarde, skrev 2. April til Hannibal Sehested
og foreslog at indlede Forhandlinger med Arvingerne efter Rigsadmiral
Ove Gjedde om deres Gods i Skaane, da Svenskerne særlig gerne vilde
have Tommerup; det vilde derimod lage lang Tid at faa forhandlet med
Henrik Thott, der seiv var i Jylland og trods sin Skrivelse til Sehested
ikke havde meddelt, paa hvilke Belingelser han vilde afstaa sine Gaarde.
I nye Konferencer den 9. og 10. April gentog de svenske Kommissærer
deres Klager over det meget Strøgods og krævede nogle gode Hoved
gaarde, som Glimminge, Dybæk, Skarholt, Jordberg eller Krapperup, saa
vilde de ikke tage det saa nøje med Sirøgodsel. Der rejstes nu ogsaa
Protest med Afstaaelsen af en Del af det tilbudte Gods, idet Generalmajor
Ebbe Ulfeldt i en til de danske og svenske Kommissærer i Fællesskab
reltet Skrivelse af 9. April protesterede mod Udlæget af Joakim Gersdorffs
Gaard Lillø og en Del af hans Svoger Henrik Lindenovs Gods, da han
kunde gøre Fordringer gældende derpaa. De danske Kommissærer næg
tede dog at være med til at aabne og læse denne Skrivelse, da Frederik III
ikke havde noget at gøre med Ulfeldt, og denne ikke havde nogensom
helst Ret til ai blande sig i denne Forhandling. Hans Fordringer var
ganske ubegrundede, og han maatle i alt Fald gøre dem gældende ad
Rettens Vej mod de private Ejere, ikke her. Stenbock erklærede, ai han
ganske vist ikke havde nogen Ordre til at tage. sig af Ulfeldls Sag, men
han havde Ordre til kun at tage mod Gods, hvorpaa der ikke kunde
gøres Fordringer gældende, derfor havde han ment, at det var bedst al
faa Ulfeldts Fordringer drøftede i Tide. De Danske vilde dog ikke en
Gang høre de Svenske læse Ulfeldts Skrivelse op, ligesom de ogsaa af
1 Henrik Thott havde ogsaa 13. Marts skrevet til Hannibal Sehested, at
han gerne vilde afstaa de ovennævnte 2 Gaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
