Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 1661. 5. Maj Nr. 24.
Gods, som behøuedes for ai fyldeslgøre de 8500 Tdr. Hartkorn. Med
Hensyn til Forbnddet mod Afhændelsen af Bornholm erklærede de, at
denne Klavsul var indsat af Sverrig, fordi dette Rige paa Grund af Born
holms Beliggenhed i Østersøen havde stor Interesse i, at ikke nogen frem
med Magt saite sig fast paa denne 0, og efier deres Mening havde Dan
mark den samme Interesse, men for at vise, at Sverrig ønskede godt
Naboskab, vilde de lade denne Klavsul falde, da den danske Konge saa
stærkt ønskede det. Til Gengæld begærede de saa, at de afstaaede Herre
gaarde i Skaane, aden at der krævedes nogen Betaling derfor, skulde
overleveres dem med Sæd og noget Kvæg og Redskaber, saa de ikke var
helt øde. Endvidere opstillede de nogle mere almindelige Regler, der
skulde iagttages ved Godsets Overlevering: 1. Godset skulde overleveres
dem uden Svig. 2. Det skulde være upaakæret og upaatalt Gods. 3. Ejerne
skulde seiv likvidere med Donalarierne, saaledes som begge Parters Korn
missærer tidligere var blevne enige om, saa der ingen Besværing hvilede
paa Godset. 4. Jura patronatus skulde overleveres uden Underslæb. 5. Skø
der og Adkomstbreve skulde folge med Gaardene. 6. Der skulde gives
Afslag for øde Jorder, som var fordelt blandt Bønderne. 7. Øde Gods,
som var lagt under Gaardene, maatte kun beregnes én Gang og paa ét
Sted. De danske Kommissærer gik ind paa disse Punkter, med Und
tagelse af Punkt 5. Skøder og Adkomstbreve kunde Ejerne ikke udlevere,
da de maatte beholde dem for at bevise deres Ret til det Gods, som de
nu solgie til den danske Konge, hvis der siden skulde blive Strid herom.
Disse Skøder og Adkomstbreve omfattede som Regel ogsaa Gods i andre
Provinser. Da Kongen af Danmark tilskødede Sverrig Godset og var
Garant derfor, behøvede den svenske Krone heller ikke disse Skøder og
Adkomstbreve. Den danske Konge kunde ikke godt paalægge Ejerne af
Gaardene at skaffe Udsæd og efterlade Kvæg og Boskab paa disse, men
Kommissærerne vilde arbejde for, at der blev efterladt nogle Trævarer.
I Konferencer 22. og 23. April drøftedes forskellige Punkter an
gaaende Jordebogernes Indretning, og den 23. underskrev begge Parter
en Overenskomst herom, der leveredes Ul dem, der skulde efterregne og
gennemse Jordebøgerne. De vigtigste Punkter var: 1. Jura patronatus
skulde beregnes, som de var beregnel i Arv, Skifte eller Køb, 1 Td. Hart
korn til 50 Rdlr. 2. Af øde Gaardes Jorder skulde Fjerdeparten af Ren
ten afslaas i Hartkornet og ikke regnes med, dog gjaldt det ikke de
Gaarde, der var blevne øde i sidste Fejde eller siden. 3. Øde Gaarde,
der var lagte under Sædegaarde, skulde alene beregnes dér. 4. Var der
i Jordebøgerne indført Gaarde, hvoraf der hverken fandtes Gaard eller
Grund, skulde de slet ikke regnes med. 5. For de Gaardes Vedkommende.
hvorpaa der ikke kan fremvises adelige Skøder og Adkomster, skal der
med Vidnesbyrd af Bønder og Sognemænd føres nøjagtigi Bevis for, at
det har været Adelsgods. 6. Hvis der efter 3. Juli 1660 er afhændet
Gods fra Sædegaardene, til betydelig Skade for disse, skal det skaffes til
bage igen.
Mogens Friis rejste derefter til København for at faa Kongens BU
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
