Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
419
Xr. 24, 1661. 5. Maj.
ligelse af de med de svenske Kommissæren trafne Åftaler og for ai imøde
gaa forskellige Beskyldninger mod de danske Kommissæren for at have
vist Svaghed, ja ligefrem Utroskab ved Forhandlingerne1. Det lykkedes
ham ogsaa at faa Kong Frederik IIPs Billigelse af de trafne Åftaler.
Endvidere bemyndigede Kongen Kommissærerne Ul, da Axel Frap mente
at kanne sælge sine Gaarde Hviderø og Belteberg paa bedre Vilkaar,
end Kongen havde kontraheret med ham om, at lade disse Gaarde gaa
ad af Ækvivalentgodsel og erstatte dem med saa meget, som der var
nødvendigt af Henrik Thotts Gods~.
Man gik na til at affatte selve Traktaten og Cessionsbrevet paa det
skaanske Gods. Særlig den førsle voldte stort Besvær. De danske Kom
missæren havde i deres Projekt optaget en Passas, hvorved Kongen af
Sverrig afslod Bornholm med al Højhed og Rettighed til Kongen af
Danmark og det kongelige Has til evindelig og upaatalt Ejendom, saa
Kongen frit kande disponere over Øen. De svenske Kommissæren vilde
derimod slet ikke omtale Cessionen af Bornholm eller Åfhændelsen af
Øen. De var ikke instraerede til at give en Cession som den forlangte:
Opgivelsen af Forbaddet mod Åfhændelsen af Bornholm var desaden en
meget kilden Sag, som man ikke godt kande adtrykke aden al sløde en
afKongerne. Da den svenske Regering havde holdl saa stærkt paa denne
Klavsul i Stockholm og den ikke var bleven nægtet i den dér afslattede Trak
tat, vilde en udtrykkelig Opgivelse af den na faa Folk til at sige, al den
svenske Regei ing havde slaaet sig seiv paa Munden. Xaar den danske
Konge fik sit i 1658 givne Cessionsbrev paa Bornholm tilbage og Sverrig
erkendte at have faaet Vederlag for Øen, kande Sverrig ikke siden gøre
nogen Ret gældende. En Passas som den af de Danske foreslaaede vilde
tværtimod give det Udseende af, at Kongen af Danmark tvivlede om sin
Ret til Øen og derfor begærede Bemyndigelse af en anden til seiv at
brage sit.
De danske Kommissærer gav da iilsidst Åfkald paa at faa den af
dem foreslaaede Passus optaget i Traktaten. Den 1. Maj blev man ogsaa
enig om Udsæden til Gaardene, som Ejerne skålde lade blive paa disse,
mod at Kongen af Sverrig til førstkommende 1. Juli betalte dem den.
ligesaa om Boskab etcÅ De svenske Kommissærer bragte na Henrik
1J. Reedtz og J. Juel t. Hann. Sehested ua 1661. 2 Fr. III t. Kom
miss. i 1661. 3 Naar de danske Kommissærer fik de Svenske til at give
efter med Hensyn til Udsæden, skyldtes det efter deres Formening, at de ved
at love Magnus Durell en Gaard i Halland paa en 15 Tdr. Hartkorn, kaldet
Bundager, af Aksel Sehesteds Gods som Foræring, fik denne, der var den af
de s\ enske Kommissærer, som førte Pennen og havde den største Indflydelse.
til at stille sig imødekommeude i dette Punkt (Jens Juel t. H. Sehested 1SU;
M. Friis t. H. Sehested J/s 1661).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
