Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 1661. 5. Maj. Xr, 24.
Thotts Gods paa Bane, som de gerne ønskede at faa mod at afstaa noget
af det til dem udlagte Gods. De Danske erklærede sig ogsaa villige der
til, hvis de kunde blive enige med de paagældende derom. Axel Urup
var, som ovenfor ncevnt, villig til at lade sit Gods udgaa, men det beløb
sig ikke til saa meget som Henrik Thotts to Gaarde Gladsakse og Svabes
holm. Da de Svenske ikke vilde gaa med til en Deling af Henrik Thotts
Gods, enedes man endelig 4. Maj om, at Jakob Grubbes Gaard Røgle,
som Svenskerne nødig vilde have, ogsaa skulde udgaa, og de Danske
sluttede samme Dag Kontrakt med Henrik Thott om Afstaaelsen af hans
lo Gaarde. Da man efter nogen Strid ogsaa var bleven enig om Cessions
brevets Form, kunde baade Traktaten og Cessionsbrevei underskrives den
5. Maj.
Jørgen Reedtz rejste derefter til København med Traktaten og Ces
sionsbrevet, der den 7. Maj blev læste for Kongen. Denne vilde dog have en
Passus om Sverrigs Cession af Bornholm indført i Traktaten og gav Kom
missærerne en skriftlig Ordre til at stille dette Forlangende. Efter Jørgen
ReedVs Tilbagekomst henvendte de danske Kommissærer sig til de Svenske
for at faa dem til at optage den begærede Passus i Traktaten. De Svenske
vilde dog ikke gaa ind herpaa. De havde intetsomhelst med Cessionen
at gøre, kun med Faslsættelsen af Ækvivalentet. De Danske foreslog da,
al der i den svenske Ralifikation skulde optages en Passus, som kunde
tilfredsstille den danske Konge. Angaaende Formen for denne forhand
ledes i flere Dage, og baade de svenske Kommissærer og Stenbock udtalte
deres store Forundring over, at der nu gjordes saa store Vanskeligheder
fra dansk Side. De Danske opnaaede dog tilsidst, al Stenbock lovede at
ville anbefale den svenske Regering at gaa ind paa at optage en Passus
som den fra dansk Side begærede i Ratifikationen. Dette skete ogsaa i
den fra svensk Side udfærdigede Ralifikation (Å) af 12. Juni 1661. Trak
taten blev ratificeret af Kong Frederik III den 12. Juni. Samme Dag
udstedte denne Cessionsbrevei (B) paa det skaanske Adelsgods fil Sverrig 1.
1 Efter Cessionsbrevet afstodes Gaardene LiJlo, Horby, Uderup, Legeved,
Fuudbyholm, Onslunde, Billesholm, Ingelsted og Smedstrup, tilhorende Joakim
Gersdorffs Arvinger, med ialt 3141 Tdr. Hartk.; Gaardene Mogenstrup og Fli
gende, tilhør, nde Aksel Sehested, med ialt 1266 Tdr, Htk.; Gaardene Tomme
rup. Løvested, Gyllebo og Dragsholra, tilhorende Ove Gjeddes Arvinger, med
ialt 1743 Tdr. Htk,; Gaardene Gladsakse og Svabesholm, tilhorende Henrik
Thott, m d ialt 1458 Tdr. Htk. og Gaarden Valsø, tilhøivnde Henrik Lindcnov,
med 888 Tdr. Hartkorn. Under disse Gaarde er der dog, som ogsaa de SArenske
paastod, blevet henlagt Slrogods, der egentlig tilhørte andre Ejere. Dette
fremgaar af en i »Jordebog paa hves Gods, som er gifv n for Bornholm 1661 —
74« optagen Specifikalion over det til Sverrig afstaaede skaanske Adelsgods.
Herefter har Joakim Gersdorffs Arvinger udlagt 3250 Tdr. Htk., Aksel Sehested
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
