Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
Nr. 25. 1661. 28. Juni,
Herluyen ved hans Hylding og ved Forhandlingerne med Stænderne
om de Besværinger, som de formentlig vilde fremkomme med før Hyl
dingen. Da Kongen paa Grand af den knappe Tid ikke forinden havde
knnnet faa Besked om disse eller forhandle med Hertugen om dem, skulde
Rantzau og Heim med Hensgn til disse handle efler deres bedste For
stand og paase, at der ikke skeie noget til Skade for den høje lands
fyrstelige Superioritet og Respekt. — Med Hensyn til Hertugens Besvæ
ringer over den af Kongen paabudte Plovskat og hans Begæring om al
faa Skatten bragt til Kiel og faa Halvdelen af den, skulde de erklære, al
det, som alt i Kongens Skrivelse af 15. Dec. til Hertugen fremhævel, al
drig havde været Kongens Mening at præjudicere Hertugen. Da alle
Kongens Naboer stod i stærk Krigsrustning, kunde Kongen ikke lade
Hertugdømmerne være aden Forsvar; de skulde i saa Henseende minde
om Sverrigs Overfald 1653 og 1658, der var imod al Folkerel. Det havde
derfor været Kongen umuligt at afskedige sine Krigsfolk. Naar han
ikke forinden Skatlens Udskrivning havde forhandlet med Hertugen eller
sammenkaldl en Landdag, skyldtes det, at det vilde have taget for lang
Tid, og at man maatte have Penge til Troppernes Løn og Underhold
rede i rette Tid, da man ellers kunde risikere, at Tropperne plyndrede.
Kongen haabede derfor, at Hertugen under de foreliggende Omstændig
heder vilde lade Kongen alene beholde baade den allerede indkrævede og
den endnu resterende Skat, da alle Pengene anvendles til Bedste for Her
tugdømmerne, og da al Besværingen med Krigsfolket nu hvilede paa Kon
gens Amter og Stæder, medens Hertugens Amter og Slæder efler Fred
sluiningen var fri. Endvidere skulde Rantzau og Heim anmode Hertugen
om at lade Kongen oppebære Skatten endnu i 3 Maaneder, da Kongen
saa forhaabentlig kunde afskedige alt Krigsfolket. Kunde det ikke op
naas, maatte de først gaa ned til 2 Maaneder; hvis det heller ikke
antoges, skulde de foreslaa, al Plovskalten af Prælater og Ridderskab
indtil bedre Tider skulde svares saaledes, al Kongen til sine Fæstningers
og Garnisoners Underhold fik de to Tredjedele og Hertugen den ene
Tredjedel. Hvis Hertugen bestemt holdt fast paa at ville have Halvdelen
af Skatten, skulde de til Gengæld kræve,at de afdelle Herrers Kontingent
forlods skulde lilfalde Kongen, da deres Lande hørte til den kongelige
Del og var udskilte derfrå. — Med Hensyn Ul Regeringen skulde de fore
stille de Gottorpske, at denne fra Mikkelsdag retmæssig tilkom Kongen.
Hertug Frederik III havde ført den fra Mikkelsdag 1656, og den skulde
derefter til Mikkelsdag 165 7 være gaaet over til Kongen. Imidlertid brød
Svenskerne ind i Herlugdømmerne i August, og i den følgende Tid var
der stadig Krig og egentlig ingen Regering. De ire Krigsaar maatte
derfor falde helt udenfor Turnus’en, hvilket ogsaa var i Overensstem
melse med den westfalske Fred og den sidste Rigsdagsafsked i Regens
burg. Hertugen vilde ellers ogsaa komme til at føre Regeringen i 2 Aar
efter hinanden, til stor Præjudice for Kongen. For at vise sin Velvilje
mod Hertugen, vilde Kongen dog gerne overlade ham Regeringen i dette
Aar, men uden Konsekvens for Fremtiden. Xaar disse to Punkter var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
