Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440 1661. 28. Juni. Nr. 25.
ordnede, vilde Kongen ogsaa erklære sig venligi paa Heringens Begæring
om al faa Kongens Krigsfolk fjærnede fra Lybæk Stift. Ranizau skulde
ogsaa se ai udforske, hvorledes Hertugen vilde stille sig lil en Deling af
det slesvig-holstenske Ridderskab og Prælater, og straks indberelte det til
Kongen.
I en Biinstruks fik Christian Ranizau Ordre lil at sondere Kansler
Kielman, om der var nogen Mulighed for, at Hertugen vilde gaa ind paa
at bortbgtte Femern til Kongen. Hvis Kielman mente, at der var Mulig
hed derfor, skulde Rantzau og Heim indlede Forhandling derom. De
maatte som Vederlag tilbyde Kongens Halvdel af Slesvig Domkapitel og,
hvis det ikke forslog, Staden Liitkenburg, eventuelt tillige en Sum Penge,
men videre maatte de ikke gaa, førend de havde indberettet Sagen til
Kongen og faaet nærmere Ordre 1.
Christian Ranizau og Heim ankom lil Slesvig til den bestemte Tid,
og i Dagene fra 26. Jan. til 2. Febr. forhandlede de i Forening med Her
tugen og hans Raader med Stænderne, der blandi andet ogsaa besværede
sig over den af Kongen udskrevne Plovskat. Den 2. Febr. tilendebragtes
disse Forhandlinger med Hertugens Hykling og Bekræftelse af Privile
gierne 2. Slraks efter Ankomsten havde Rantzau søgt en privat Sam
tale med Kielman og bedt denne om i største Fortrolighed at sige ham,
om der kunde være noget Haab om, at Hertugen vilde afstaa Femern til
Kongen for el passende Vederlag, da der derved forhaabentlig kunde
lægges en god Grand til et venskabeligt Forhold mellem Kongen og Her
tugen. Kielman erklærede, at han gerne vilde gøre hvad han kunde for
at faa et saadant Bytte i Stand og derved iilvejebringe et godt Forhold,
men Rantzau maatte ogsaa tale med Landraaderne og Gehejmeraad Le
vin Claus Moltke om Sagen. Kielman foreslog doy, at Ranizau ikke
straks skulde bringe Femern paa Bane, men først forlange Afstaaelsen
af den ene Halvdel af Svabsted Stift, saaledes som Hertugen havde til
budt det foregaaende Aar under Forhandlingerne i Heide. Hertugen
vilde nu formentlig ikke gaa ind derpaa af Hensyn til den Garanti, som
de mæglende Magier havde givet ham for Besiddelsen af Svabsted, men
tilbyde paa anden Maade al tilfredsstille Kongen. Rantzau og Heim kunde
saa komme frem med deres Forslag om Femerns Afstaaelse for Vederlag
Rantzau talte derefter dels seiv. dels ved fortrolige Mellemmænd med
Landraaderne og Moltke om Byttet og anbefalede det tillige hos Enke
hertuginden. Han fik ogsaa Løfte om Bistand, hvis Fordringerne ikke
var altfor store.
1 Instruks og Biinstruks for Rantzau og Heim u/x 1661 (T. K. U. A. Kone.
t. Instr.). 2 Ang. Forhandl. paa Landdagen se H. Ratjen, Verzeichn. der
Handschr. d. Kieler Universitatsbibl. III. 295 —99. Ipsen. Die alten Landtage
S. 306 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
