Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 1661, 28. Juni. Nr. 25.
om at faa Heriugens Besværinger skriftlig, for at de kunde indhente In
struks, hvis de ikke straks kunde svare paa dem.
I et nyt Møde fremførte Goitorperne forskellige Belænkeligheder for
Hertugen ved al afstaa Femern. Den indbragte mere end Kapitelsgodset,
og Kongen kunde bygge en Fæstning paa Øen, der vikle være iruende
for de ombocnde. Hertugen kunde i alt Fald ikke erklære sig om Byttet,
før hans Besværinger var afhjulpne. De overgav disse skriftlig og bad
de Danske straks læse dem og svare paa dem. De Danske erklærede dog,
at de maaite have Tid til at overveje dem og sammenligne dem med de
res Instruks. Da de hamle faael det Indtryk, al Gottorpernes Hensigt
nærmest var at faa at vide, hvad Instruks de Danske hamle angaaende
Besværingerne, for saa siden al give Spørgsmaalet om Byttet en dilato
risk Behandling, besluttede de al lade, som om de hamle bestemt Ordre
af Kongen til ikke at erklære sig angaaende Besværingerne, førend der
var givet dem godt Haab om Byttet, og afgav derfor en saadan Erklæ
ring Ul Goitorperne. Angaaende ftere af de gotiorpske Besværinger maaite
der først indhentes nærmere Besked hos Amtmændene, og de danske Be
sværinger, som de ikke. havde hos sig, maaite ogsaa behandles samtidig
med de gotiorpske x. Holdt de Gotiorpske fast paa deres Fordring om al
faa Svar paa Besværingerne, før de udtaltc sig om Byttet, maaite Ranl
zau og Heim afbryde Forhandlingerne og rejse.
Den 12. Febr. afgav Goitorperne en Erklæring om, at Hertugen
vilde gaa ind paa et Bytte, der ikke var for ubilligt for ham. men han
venlede saa, at de Danske nu vilde erklære sig paa hans Besværinger.
Rantzau og Heim vilde dog ikke lade sig noje med denne almindelige
Erklæring, der ikke indeholdt noget Svar paa Kongens Begæring, og Got
torperne erklærede da tilsidst, at Hertugen var villig til at afstaa Femern
mod et tilslrækkeligt Vederlag. De Danske takkede for Tilbuddet under
Forudsætning af, at Hertugen ikke vilde kræve et altfor stort Vederlag,
saa det fik Sagen til at strande, og udtalte Haabet om, at Hertugen ikke
vilde afslaa at lage Halvdelen af Slesvig Domkapitels Gods som Veder
lag. Da Gollorperne-svare.de tilfredsstillende herpaa, erklærede Rantzau
og Heim sig ogsaa paa Hertugens Klager over Plovskatten, Striden om
Regeringen og Indkvarteringen i Lybæk Stift i Overensstemmelse med
deres Instruks. De forlangte Ret for Kongen til endnu i 3 Maaneder at
oppebære Plovskatten, da han nu alene maaite underhalde Tropperne.
Hvis man iøvrigt blev enig, skulde Lybæk Stift blive rommel i Løbet af
2 Maaneder, men før kunde det ikke ske. De gotiorpske Repræsentanter
erklærede straks, ai Kongens Fordring om endnu i 3 Maaneder at maatte
1 Den 9. Febr. sendte Rantzau og Heim de gottorpske Besværinger til
Regeringskancelliet i Gliickstadt til nærmere Undersøgelse og Betænkning (Reg.
Kane, i Gluckst, Gesammthaus Holstein Nr. 15),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
