Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 25. 441
1661. 28. Juni.
Ranizau og Heim kaldte derefter den 4. Febr. Kielman og Moltke
iil sig, forestillede dem den afdøde Hertugs fjendtlige Optræden mod Dan
mark under Fredsforhandlingerne i Roskilde og under de senere For
handlinger i København i 1658, hvor han havde benyttet Danmarks Uheld
i Krigen til ved Sverrigs Hjælp at sætte sine Fordringer igennem og
tvinge Kongen til at afstaa hele Svabsted Stift og Halvdelen af Slesvigs
Domkapitels Gods, skønt den gamle Strid herom burde have været afgjort
paa den i Unionen foreskrevne Maade. Ved Freden i København var ved
Mæglernes Partiskhed for Sverrig den brudte Roskildefred igen blevel
oprettet, og Kongen var bleven tvungel Ul at gau ind derpaa, men der
var derved kun kommet Fred, men intet Venskab mellem Kongen og
Hertugen. Et saadanl kunde nu oprettes, hvis Hertugen vikle give Kon
gen en Satisfaktion ved, som han havde tilbudt i Heide, at afstaa Halv
delen af Svabsted Stift Ul denne. De bad de to gottorpske Ministre om
fortroligt at ytre sig om Udsigterne for en saadan Satisfaktion, Var der
ikke Haab om et heldigt Udfald, vilde de slet ikke stille noget Forslag,
da et Afslag kun vilde forværre Forholdet mellem Kongen og Hertugen,
men saa refse deres Vej. De to gottorpske Ministre erklærede, at de paa
Grand af Sagens Vigtighed først maatte forhandle med Landraaderne,
før de kunde udtale sig. Efter at have talt med disse afgav de den Er
klæring, at de alle fandt en Satisfaktion unødvendig, efiersom al Strid
Jo var endt ved Freden, men kunde Hertugen ellers paa anden Maade
imødekomme Kongen, vilde de gerne yde deres Hjælp dertil, dog kunde
de ikke uden Hertugens Vidende give de Danske noget Haab om Afstaael
sen af den halve Del af Svabsted Stift, men de vilde nu meddele Her
tugen de Danskes Forslag.
Efter ai Kielman og Moltke havde konfereret med Hertugen, havde
de i Forening med Landraaderne Clavs v. Qvalen og Frederik Ahlefeldl
til Sestermuhe et nyt Møde med Rantzau og Heim, hvori de meddelte, al
Hertugen var bleven megel besiyrtet over, at Kongen trods den afsluttede
i red nu krævede en Satisfaktion. Skulde der være Tale om Satisfaktion,
var det efter hans Formening snarere ham, der kunde gøre Krav paa en
saadan. Hertugen kunde saa meget mindre indlade sig paa det for
langte, som dei vilde stride mod den garanterede Fred, som han absolut
ikke vilde gaa bort fra, men hvis han kunde, vilde han gerne imøde
komme Kongen ved et Bytte, dog maatte førstHertugens Besværinger
afhjælpes, baade hans egne mere partikulære og de, der angik Fælles
regeringen. De Danske erklærede, at Kongen kun forlangte et ganske
fiivilligt Bytte, hvorved han fik Øen Femern og Flækken Vinzier ved
Rensborg mod at overlade Hertugen sin Halvdel af det slesvigske Dom
kapitels Gods, dog Jagtrettigheden undtaget. Rantzau og Heim henviste
Ul, at Femern altid havde været et ubestrideligt Pertinens til Kongeriget
Danmark og ikke laa i umiddelbar Forbindelse med Hertugens Land
saaledes som Kapitelsgodset. Delingen af dette mellem Kongen og Her
tugen var ogsaa meget uheldig, da den let gav Anledning til Strid. De
meddelte, at den danske Konge ogsaa havde nogle Besværinger, og bad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
