Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487
1663. 24. Juli/3. Aug.
Nr. 29.
hinandens Fjender nogensomhelst Understøllelse i Tilfælde af Krig og
heller ikke tillade, at deres Undersaatier gjorde det. Da Traktaten blev
bekendt i Nederlandene, fandt man sig her stærkt brøstholden ved denne
Årtikel, da den vilde hindre Danmark i at gde Nederlandene den trak
tatmæssige Hjælp, hvis England angreb det, hvad der efter Karl ITs Tron
bestigelse stod som en ret nærliggende Malighed, da hans nære Slægt
skahsforbindelse med det oraniske Has havde bragl ham i slærk Oppo
sition til det i Nederlandene herskende Oligarki og de stadige Handels
og Fiskeristridigheder mellem England og Nederlandene desuden havde
fremkaldt en rneget slærk Spænding mellem de to Stater. Det blev der
for bestemt, at Hannibal Sehested paa Vejen til Frankrig først skulde
aflægge et Besog i Nederlandene og England for nærmere at sondere
Stillingen i disse to Lande. I Nederlandene skulde han skaffe sig Under
retning om, hvorledes del stod til med de Traklatforhandlinger, som disse
forte med Frankrig og England, for at Danmark eventuelt kunde blive
oplaget i disse Traktaler, hvis de blev til nogel, eller kunde træffe sine
Dispositioner, hvis det skulde komme til Krig. Han skulde ogsaa give
de vigtigste nederlandske Statsmænd, særlig Raadspensionæren Johan de
Witt, Meddelelse om hans Sendelse til Frankrig og berolige dem med
Hensgn til denne. I England skulde han ligeledes begære Optagelse af
Danmark-Norge i den eventuelle Traktat med Nederlandene og se at faa
den engelske Konge til at give Frederik III Tiiel af Majestæt, da han nu
var bleven eneuældig Konge. I en hemmelig Instruks fik han endviderc
Ordre til at forhandle med den engelske Konge om Overiadelse til denne
af o danske Orlogsskibe med Bemanding og Beslgkning mod tilbørligl
Vederlag. Hvis Forhandlingerne med England ikke førte til noget, skulde
han ved sin Ankomst til Frankrig tilbyde Ludvig XIV Skibene.
Sehested maatte dog ikke blive retlænge i Nederlandene eller England,
da Hovedformaalet for hans Sendelse var Forhandlingerne med Frankrig.
Han skulde her først lykønske Ludvig XIV til Freden med Spanien og til
Fødselen af en Dauphin og takke ham for hans Bistand ved Bilæggeisen
af Striden mellem Danmark og Sverrig. Derefler skulde han erklære, al
Frederik III meget gerne vilde forny og forbedre det gamle Forbund
mellem Danmark-Norge og Frankrig, og anmode om, at der maatte blive
udnævnt Kommissærer til at forhandle med ham. Naar disse var ud
nævnte, skulde han forelægge dem Udkast til en Traktat og høre deres
Mening derom. Det Udkast, der medgaves ham, var i det væsentlige ba
seret paa Traktaten af 5. Nov. 1645. Af dets 17 Artikler svarede de
førsle 8 til Art. 1—8 i Traktaten af 5. Nov. 1645, dog med den Tilføjelse
i Art. 3, at dens Bestemmelser om Religionsfrihed og fri Religionsøvelse
ogsaa skulde gælde for danske Undersaatier og danske Ministre i Frank
rig. Art. 14—17 svarede Hl Art. 9—11 og 14 i Traktaten af 1645. Af
dennes Artikler var Art. 12, 13, 15 og 16 udeladt, medens der var tilføjel
5 nye Art.: 9. Hvis en dansk Borger eller Undersaat dør i den franske
Konges Lande uden bestemt Arving, skal alt hans efterladte Gods, uden
Arrest eller Formindskelse, overleveres til hans Arvingen eller til dem, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
