Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 1663, 24. Juli/3. Aug. Nr. 29.
sende, naar først al den Gæld, den afdøde har paadraget sig, er betalt.
Jus Aubaniæ skal i dette Forhold helt høre op. 10. Hvis der mellem de
to Konger udbryder en Strid, som kan medføre Afbrydelse af Handelen,
skal der gives begge Kongers Undersaatter en Frist af 6 Maaneder til at
scelge deres Varer eller føre dem andensteds hen, aden al der i den Tid
maa tilføjes dem eller deres Gods nogen Skade. 11. Begge Konger skulle
til Handelens Fremme hjælpe hinandens Undersaaiter og ufortøvet skaffe
dem Ret, naar de anmode derom. 13. Hvis en af Kongerne kommer i
Strid med en anden Konge eller Stat, skal der forhandles om nye Regler
for Handelens Førelse,men denne Traktat dog forblive i Kraft. 13. Hvis
en af Kongerne siden indrømmer en af sine andre Forbundsfællers Un
dersaaiter større Privilegier og bedre Handelsbetingelser, skal den andens
Undersaatter ogsaa nyde disse. — løvrigt skulde Sehested have sin Op
mærksomhed henvendt paa, om der i Frankrig kunde ivcerksættes noget,
hvorved den danske Handel kunde forbedres, og meddele Kongen det.
Han skulde tillige sondere, om den. franske Konge vilde være villig til at
give den danske Konge Titel af Majestæt, og i saa Fald faa det iagttaget
ved Afslutningen af Traktaten 1.
Formaalet med Sehesteds Sendelse til Frankrig var dog ikke ind
skrænket hertil. I en hemmelig Instruks gaves der ham Ordre til ai
forestille Kong Ludvig XIV, at Danmark, ved at sidde helt stille, kunde
gøre Frankrig store Tjenester, idet Sverrig saa fik Ryggen fri og bedre
kunde hjælpe Frankrig. Det vilde ogsaa medføre, at Danmark blev fjær
net fra sine tidligere Allierede, og at Kejseren hverken vilde faa Hjælp
fra Danmark eller faa Tilladelse til at hverve Tropper her. Hvis Dan
mark derimod tog Kejserens Parti, kunde Sverrig ikke hjælpe Frankrig.
Hvis der i Frankrig viste sig Tilbøjelighed til en nærmere Forbindelse
med Danmark, skulde Sehested særlig rette sine Bestræbelser paa at faa
den franske Konge til at bevilge Danmark Subsidier, da Danmark jo
maatte ruste sig mod mulige Angreb af Kejseren og med stor Bekostning
holde Tropper paa Grcensen til Bedste for Frankrig og Sverrig. End
videre skulde han sondere, hvad Hjælp i Tropper og Penge Danmark
kunde vente sig fra Frankrig, hvis det blev angrebet af Kejseren eller
hans Allierede. Han skulde ogsaa se at faa del ordnet saaledes, al det
af Frankrig eller Sverrig ikke blev betragtet som en fjendtlig Handling,
hvis Danmark paa Grund af sin Traktat med Nederlandene blev nødt
til at sende denne Stat Hjælp. I sine private Samtaler med Kongen af
1 Instruks f. H. Sehested til Nederlandene, England og Frankrig April
1662. Biinstruks ang. Afhændelsen af Skibene 9U 1662. Udkast til Traktat
(Frankrig C. H. Sehesteds Kopibog). Kopibogen (i 2 Bind) indeholder baade
Sehesteds Relationer. Ordrerne til ham, de forskellige Traktatudkast og andre
Aktstykker vedrørende hans Forhandlinger i Frankrig; naar ingen Kilde an
gives, findes de i det følgende benyttede Aktstykker heri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
