Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
503
1663, 24. Juli/3. Aug.
Nr. 29.
dringerne falde, mod al Sehested gik ind paa til de i Art. 15 indførle
Restriktioner med Hensgn til Kongens Højhedsrel og visse Selskabers Pri
vilegier at tilføje: saafremt de ikke var i Modstrid med de øvrige Artik
ler i denne Traktat 1. Den 6./16. Febr. kunde Handelstraktaten (Nr. 27)
endelig nnderskrives.
Samtidig med de sidste Forhandlinger om Handelstraktaten var der
ført livlige Forhandlinger mellem Sehested og Lionne om Alliancelrak
taten. Allerede i Beggndelsen af Januar 1663 var der opsai et foreløbigt
Udkast til en saadan , men det trak stadig ud med den endelige Fastsæi
telse af dette. De Punkler, hvorom der særlig var Strid, var Subsidierne,
Størrelsen af den Hjælp, som Frankrig skulde yde Danmark, hvis det
blev angrebet, og den Garanti, som Frankrig skulde give Danmark mod
enhver, der vilde< angribe det. Sehested, der ved Skrivelser fra Gabel
stadig blev erindret om det særdeles ønskelige i at skaffe Subsidier i
Fredstid, da Kongen ellers sikkert vilde foretrække den Maade, hvorpaa
Traktaten med England var sluttet, og sige -point d’argent, point de
Shisses « 2, gjorde sit yderste for at opnaa saadanne og indgav i Begyn
delsen af Januar en Memoire 8 til Kongen seiv, hvori han udførligt søgle
at bevise, at Kongen af Frankrig aldrig kunde anvende sin Rigdom
bedre end til al sætte sine Venner, i dette Tilfælde Danmark, i Stand til
at hjælpe sig. Hvor mægtigt Frankrig end var, havde det dog Venner be
hov. Del gjaldt for Frankrig om ai berøve Øslrig dets Venner, og Øsl
rig havde særlig søgt Danmarks Venskab, da Danmark var den eneste
Magi, som det kunde sætte op mod Sverrig. Øslrig og Spanien søgte
derfor ogsaa nu ved store Tilbud ai vinde Danmark, men den danske
Konge ønskede helst at slutte en Alliance med Frankrig, naar han kunde
opnaa nogen Sikkerhed og nogen Fordel for at opgive sine gamle Alli
ancer. For at sikre sig seiv og være i Stand til at opfylde sine Forplig
telser mod Frankrig maatie den danske Konge imidlertid holde en hel Del
Tropper, og det kunde han af Hensgn til sine fattige Undersaatter kim
gøre, hvis han kunde faa belydelige Subsidier i Fredstid, men fik han
det, kunde han sætte baade sin Hær og sin Flaade i god Stand, og Kon
gen af Frankrig vilde ikke kanne give sine Penge ud til noget bedre
Formaal. Danmarks Tilslutning til Frankrig og Rhinforbundet vilde
ikke alene gøre Rhinforbundet fastere, men ogsaa sætte Sverrig i Stand
til bedre at tjene Frankrigs Interesser, da det saa ikke behøvede at frygte
Danmark.
Alle Sehesteds Foreslillinger gjorde dog intet Indtryk. Man henviste
til, at man ikke havde lilstaaet Sverrig Subsidier i Fredstid, og at en Ind
1 Sehested t. Fr. Ill 26/i, 9/a 1663, 2 Gabel t. Sehested Mfi 1662,
24/i 1663. 8 Raisons, pourquoy le roi trés chrétien ne doit point faire
de difficulté de doimer des subsides au roy de Denneraarck.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
