Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 1663. 24. Juii/3. Aug. Nr. 29.
f
rømmeise af saadanne til Danmark vilde medføre farlige Konsekvenser.
Del hjalp heller ikke, at Sehested foreslog Colbert ai ordne Sagen paa
den Maade, at Frankrig,der i Henhold til Traktaten 1625 1 skyldte Dan
mark en betydelig Sam Penge, enten betalte denne Sam eller efter Rali
fikationen af Alliancetraktaten laante Danmark en større Sum, saa Kon
gen af Danmai k kunde sætte sig i en saadan Stand, at han virkelig
kunde hjælpe Frankrig. Med Hensyn til Frankrigs Hjælp til Danmark
forlangte Sehested først, at den skulde være dobbelt saa stor som den
Hjælp, Danmark skulde yde Frankrig, hvis Freden forstyrredes i Tysk
land. Hvis de franske Tropper af en eller anden Grand ikke kunde
sendes til de Steder, det forlangtes, skulde der ydes Penge i Stedet.
Den 1. Marts var man naaet saa vidt, at et Udkast til den nærmere
Alliance kunde underskrives af Lionne, der i en egenhændig Efterskrift
i den franske Konges Navn erklærede, at hvis den danske Konge antog
1 1 aktaten, saaledes som den hei’ var affattet, uden al forandre noget
heri, vilde de franske Kommissærer ogsaa underskrive den. For ikke at
vcekke Mistanke og Jalousi var de nærmere Bestemmelser om Hjælpen
og Subsidierne optagne i 4 sekrete Ariikler. De første 10 Artikler i selve
Hovedtraktaten var i det væsentlige enslydende med de tilsvarende Ar
iikler i den senere afslutlede endelige Traktat og faslslog Fred og Ven
skab mellem de to Konger og deres Undersaatter. Ingen af dem maatte
samtykke i Forbund eller Traktater, som kunde være til Skade for den
anden. De skulde optage hinanden i de Forbund, som de herefter slut
tede med andre Siater, og gøre sig Umage for ogsaa ai faa disse til at
stille sig velvillige overfor Forbundsfællen. Ingen af dem maatte huse
Oprørere og Majestætsfornærmere mod den anden. Hvis en af dem blev
angrebet, maatte den anden ikke yde Angriberen Krigsunderstøttelse af
nogen Art eller tillade sine Undersaatter at gøre det, dog skulde ingen
af Parternes Undersaatter i Tilfælde af Krig være forpligtet til at afbryde
alrnindelig Handel med den anden Paris Fjender (Art. 1—6). Da Kon
gen af Frankrig ønskede at befæste den ved hans Mægling sluttede Fred
mellem Danmark og Sverrig og særlig at haandhæve den westfalske
Fred, saa han ikke noget bedre Middel dertil, end at Kongen af Dan
mark, der havde det samme Ønske og den samme Interesse, forbandl sig
med Frankrig og Sverrig til Hævdelse af den westfalske Fred. Kongen
af Danmark skulde derfor inden 3 Maaneder efter Udvekslingen af Ra
iifikationerne af denne Traktat erklære sig, om han ønskede Optagelse i
1 Nogen Traktat mellem Danmark og Frankrig var ikke sluttet i 1625,
men den franske Konge havde i 1624 og 1625 opfordret Christian IV til at
deltage i Krigen i Tyskland mod Kejseren og stillet Subsidier til et Beløb
af 500,000 Livres i 2 Aar i Udsigt (se Danmark-Norges Traktater III. 626,
634 f., 640).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
