Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 1663. 24. Juli/3. Aug Nr. 29.
straks underskrive den, men ellers skulde han indsende Bereining og af
uente nærmere Ordre.
Biermann kom lilbage Ul Paris den 17. Maj. Sehested var langtfra
tilfreds med den ng Instruks, og i sin førsle Relation efler Biermanns
Ankomsl udtalte han sin Beklagelse over, at han ikke havde faael den
paa el tidligere Tidspunkt, førend han var kommen saa vidt i sine For
handlinger. Han vilde selvfølgelig rette sig efter den og gøre sig den
gderste Anstrængelse for at opnaa saa megel som muligt, men en stor
Del af de i den ng Instruks opstille.de Fordringer var Ting, som allerede
én Gang var nægtet ham, saa det vilde nu blive særlig vanskeligt at
sætte dem igennem, og fra fransk Side havde man ikke en, men ftere
Gange sagt ham, at man ikke vilde gaa videre end fastsat i Udkastet af
1. Marls 1.
Da Ludvig XIV en Tid var sgg og ftere af Ministrene var bort
rejste, kunde Forhandlingerne først genoptages i de allersidsie Dage af
Maj. Den 30. Majf9. Juni indgav Sehested en skriftlig Memorial til
Lionne, hvori han meddelte, at den danske Konge vilde være villig til at
ratificere Handelslraktaten, skøni Frankrig vilde have langt større Fordel
af den end Danmark, men han haabede saa rigtignok ogsaa, at Frank
rig vilde imødekomme Danmark med Hensgn til forskellige Punkter i
Alliancetraktaten. Saaledes ønskede Frederik III, da en almindelig Ga
ranti for den westfalske Fred let kunde drage Danmark ind ide mange
tgske Fgrsters Stridigheder og i en Række ødelæggende Krige, al den
gensidige Forpligtelse kun skulde gælde fra Konge til Konge og fra
Kongerige Ul Kongerige, saa Hjælpen kun skulde gdes, naar Frankrig
seiv blev angrebet af det tgske Rige eller et Medlem deraf. Da Dan
mark heller ikke med Sikkerhed kunde gde Frankrig Hjælp, naar det,
mens det gdede en saadan, kunde risikere ai blive angrebet af Sverrig,
maatte dette Rige forene sine Stgrker med Danmarks og Frankrigs til
det samme Maal og paa de samme Betingelser. Hvis Frankrig imidler
lid ikke vilde gaa ind herpaa, men vilde forlange, at Danmark skulde
forpligte sig til at hævde den westfalske Fred i hele dens Udstrækning,
kunde Danmark ogsaa nok gaa ind derpaa, naar det fik fornøde.n Sik
kerhed og Kongen af Frankrig vilde tilbgde bedre Betingelser. Da Dan
mark ved at paaiage sig en saadan Forpligtelse vilde miste ftere Fgrsters
Venskab, ja endog blive udsat for Angreb af disse, maatte Kongen holde
større Troppestgrker, og han haabede i saa Fald, at Kongen af Frankrig
vilde gde ham Subsidier i Fredstid, da han ikke burde stilles daar
ligere end Sverrig, der efter fteres Forsikring fik saadanne af Frankrig.
Endvidere maatte Danmark, hvis det skulde være forpligtel til at optræde
i Tgskland med den i Traktaten faslsafte Stgrke, have 400,000 Rdlr. i
1 Sehested t. Fr. III Ve 1663.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
