Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
Nr. 29. 1663. 24. Juli/3. Aug.
aarlige Subsidier for at faa Midler lit at réjse og underhalde denne
Stgrke, der endda vilde koste 300,000 Rdlr. mere om Aardt. Desuden
skulde Frankrig i al Almindelighed forpligte sig til at hjælpe Danmark
mod alle, der vilde angribe det, med den samme Stgrke, som Danmark
skulde hjælpe Frankrig med i Tgskland, og med den samme Sum Penge
som i Tilfælde af Aktion i Tgskland, samt formaa Sverrig og de andre
Allierede til ligeledes at understøtte Danmark imod enhver,da Danmark
ved denne Alliance paatog sig den samme Forpligtelse overfor dem. Til
Slut foreslog han indsai to nge Artikler (11 og 12), der nærmere præci
serede Ordet Angriber og indskrænkede Danmarks Forpligtelser til kun
at gælde hvad der herefter skeie mod den westfalske Fred.
Sehesied forhandlede derefter med Kommissærerne enkeltvis. Disse
benægtede stadig, al Sverrig fik Subsidier i Fredstid, hvorfor Frankrig
heller ikke kunde give Danmark det. Med Hensgn til den forlangte Ind
skrænkning af Danmarks Forpligtelse til kun at gælde, naar Frankrig
seiv blev angrebet, erklærede Lionne tilsidst, at Alliancen saa var ganske
ungttig for Frankrig, der ikke havde Grund til at frggle Angreb af no
gen uden i Tgskland. En saadan Indskrænkning kunde Frankrig derfor
ikke gaa med Ul. Med Hensgn Ul Fordringen om, at Frankrig skulde
understøtte Danmark med Tropper mod elhverl Angreb, erklærede de
franske Kommissærer, at det var saa godt som umuligt for Frankrig at
understøtte Danmark med Tropper i Tilfælde af Angreb fra Sverrig. Det
var i saa Tilfælde ogsaa fordelagligere for Danmark at faa Penge i
Sledet og derfor seiv hverve Tropper. Frankrig vilde nok være villig til
at foreslaa Sverrig at paalage sig den samme Forpligtelse, som Danmark
paatog sig overfor Frankrig, men kunde ikke positivt love, at Sverrig
vilde gaa ind derpaa; dog vilde Frankrig, hvis Sverrig gjorde Vanskelig
heder, paa alle mulige Maader sørge for Danmarks Sikkerhed og give
det en stærk Garanti mod alle Farer fra Sverrigs Side. Lionne opfor
drede Sehested til at opsætte en endnu stærkere Garanti end den i Ud
kastel indeholdte. Kongen af Frankrig skelnede dog bestemt mellem Ga
ranti for Angreb fra Sverrigs Side i den Tid, da Danmark hjalp Frank
rig i Tyskland, og for Angreb paa en anden Tid. Med Hensgn Ul de
fra dansk Side hegærede to nye Artikler gjordes ingen Indvendinger fra
fransk Side. Derimod stillede man sig fra fransk Side først ret uvillig
Ul at forhøje Subsidierne ud over det i Udkaslel fastsatte, saa Sehested
mente, at der intet vilde være at opnaa paa dette Punkt. Med Hensyn
Ul Sverrig foreslog han, at Frederik III skulde lade sig nøje med et
Løfte fra fransk Side om efler Alliancens Afslutning at ville søge at for
maa Sverrig til at tiltræde den, men kræve en saa stærk Garanti som
muligt af Frankrig mod Sverrig 1.
Sehested t. Fr, III 8/«, 15/a, 22/e (n. St.) 1663.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
