Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512 1663. 24. Juli/3. Åug. Nr. 29.
af England, hvovi dei meddeltes denne, at Sehested hande faael Ordre til
at begive sig til England for at bede Karl II om at opsætle den lidligere
begyndte Forhandling Ul en senere Tid, da det var noduendigl, at Sehe
sled hurtigt begav sig hjem. Først i Midle.n af Nov. kunde Sehested dog
forlade Paris. Den 20. Nov. kom han Ul London. Han forhandlede her
med Karl II og de engelske Statsmænd angaaende dei danske gninesiske
Kompagnis Klager over det hollandsk-vestindiske Kompagnis Optræden
paa Gnineakysten og fandt stærk Stemning for at forbinde sig med Dan
mark for at forsvare sig mod Hollændernes Overgreb i Guinea. Ide
førsle Dage af Januar 166-1 forlod Sehested England og rejste over Ca
lais og Antwerpen Ul Nederlandene. I Marts naaede han lilbage Ul Kø
benhavn.
I Okt. 1661 sendte Ludvig XIV Terlon Ul Danmark og Sverrig, væ
sentlig med det Formaal at faa Sverrig til al tiltræde den mellem Frank
rig og Danmark sluttede Alliancelraklat og paalage sig de samme For
pligtelser som Danmark i Tilfælde af en Krig i Tyskland, dog maalle
han selvfølgelig ikkc meddele den svenske Regering de sekrete Artikler.
Den svenske Regering, der med stor Mistillid havde fulgl Hannibal Sehe
sleds Forhandlinger i Paris og meget nødig vikle have Danmark op
taget i Forbindelsen med Frankrig, erklærede i Febr. 1665, at den ikke
kunde gaa med Ul en Forening af danske og tyske Tropper i Tyskland,
da det kunde give Anledning Ul forskellige Stridigheder. Frankrig og
Sverrig var ogsaa i Forening med deres hidtidige Alliere.de fuldtud i
Stand Ul at haandhæve den westfalske Fred; en særlig Forbindelse mel
lem Frankrig, Sverrig og Danmark vikle ogsaa let faa de andre Allierede
Ul at tro, at denne Forbindelse havde andre Formaal. Det var derfor
bedst at udsætie dette Spørgsmaal til en senere Tid, men forøvrigt øn
skede Sverrig intei hellere end at vedligcholde Venskab og Fred med
Danmark. Senere i Aaret 1665 var Terlon paany i Stockholm og søgte
atter al faa Sverrig til at tiltræde Alliancen, men den svenske Regering
vægrede sig stadig ved at lade danske Tropper virke sammen med de
svenske Tropper i Tyskland. Sverrig og Frankrig, der havde udrettet
saa meget for Istandbringelsen af den westfalske Fred, burde heller ikke
dele Æren ved at være Garant for denne Fred med Danmark. Danmarks
paatænkie Oplagelse i Rhinforbundet blev under disse Forhold heller ikke
Ul noget 1.
1 H. F. J. Estrup, Bidrag til Kundskab om Frankeriges, Danmarks og
Sverriges indb3rrdes politiske Forhold mellem Aarene 1663 og 1689 (Saml. Skr.
II. 33—47).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
